Gudenaasagen
Forfatter: S.A. Faber
År: 1919
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sider: 77
UDK: 621.209 L gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000070
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Paa lignende Maade har Priserne paa andre Ting udvik«
let sig og udvikler sig'stadig; kun for Kraftmaskinernes Ved?
kommende har Priserne ikke varieret saa stærkt.
.....................«
Mon nogen vil paastaa, at Prisniveauet har været mere sta?
bilt i 1918 og 1919 end i 1916?
Ikke desto mindre er Risikoen for Gudenaaanlæget noget
mindre, end man skulde tro. Stigningen i Anlægsprisen og Stig*
ningen i Kulprisen er jo nemlig ikke ganske uafhængige af hin?
anden, men tværtimod to Udslag af samme Grundbevægelse:
Pengenes synkende Værdi og Arbejdslønnens Stigning.
»Gudenaacentralens« Andelshavere ser derfor ogsaa Frems
tiden i Møde med Tillid og venter kun med Længsel paa det
Øjeblik, da Anlæget kan aabnes for Driften. Om Anlæget af
udenforstaaende Kredse, som ikke løber nogen økonomisk Ri?
siko, blev fulgt med velvillig Interesse, vilde kun være naturligt
i Betragtning af den store nationaløkonomiske Betydning, der
under den nuværende Verdenssituation knytter sig til Udnyt*
teisen af vore hjemlige Kraftkilder, i Særdeleshed da langt den
overvejende Del af Anlægssummen bliver her i Landet og gaar
i danske Landmænds og Arbejderes Lommer.
At et Medlem af Dansk Ingeniørforening i Haab om her#
ved at kunne faa spændt Ben for dette betydningsfulde Anlæg
faar et Medlem af Rigsdagen til paa et fuldstændig fejlagtigt
Grundlag at fremsætte mer eller mindre utilslørede Beskyld-
ninger for Svindel og uærligt Spil mod de Mænd, som har ført
Sagen frem, og derpaa bringer disse Beskyldninger videre i for#
stærket Form, og at derefter et af Dansk Ingeniørforening ned#
sat Nævn i Ukendskab til Sagens Sammenhæng finder at kunne
anbringe de grovelig fornærmede Parter paa de anklagedes Bænk
og paa en Maade anerkende Berettigelsen af de fremsatte Bag?
vaskeiser, vilde i Virkeligheden kun kunne betegnes som en ren
Farce, hvis det ikke var saa beskæmmende for Retsbevidsb
heden.