Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

8 Uting og kun daarligt lede Garveren til Betragtninger over, hvorhen og hvormed han arbejder. Derfor har jeg troet mig nodsaget til, Her at referere noget af Chemien, for at oplyse det Grundlag, Hvorpaa jeg har bygget videre. Garveren maa indkjøbe sine raae Varer — Bark, Huder — paa visse Tider af Aaret, og det er af megen Vigtighed, at disse conserveres uskadte, til de skulle bruges. Naar Garveren modtager de vaade, raae Huder, saa er det al- mindeligt, hvis de ikke strax tages i Arbejde, at de enten saltes eller tørres. Saltes de godt eller meget, saa kunne de nogenlunde passe sig selv, til de tages i Arbejde. Anderledes gaaer det, naar de hænges op at torre; man bruger da meget oste, kun at hænge dem over en Stang og dermed lade det være godt. Hoved- og Beenledene rulle sig sainmen, og der indfinder sig især om Sommeren en Gjæring, der idetmindste gjor Læderet der mat og svagt, ja de raadne vel endog ganske af. Enkelte Garvere spile disse Steder ud ira hinanden ured Ror, og denne Skik fortjener at anvendes overalt. Om Sommeren burde de vaade Huder aldrig torres i Solen; thi Sol- heden sammenkrymper Huderne, og da de allerfleste have fedtede Dele paa sig, saa foregaaer der en formelig Forbrænding, foruden at Narven brækker, naar saa stive og sortorrede Huder blive bojede. Et slavende Exempel, der vel ikke i sin hele Udstrækning gjælder i vort Clima, give de sydamerikanske Huder, der komme torre til os: Næsten i hvert Parti findes flere, som paa denne Maade ere forbrændte; de lade sig fun tildeels opbløde, og naar Læderet er garvet, har det kun ringe Bærd, da det brækker, naar det bøjes eller kommer under Sko- magerens Hammer, samt skærer Traaden itu, hvormed det syes. Især i Provindserne maae Garverne i Maj og Juni Maaneder forsyne sig med Bark for hele Aaret. Naar den er tør, sættes den oste paa Loftet under Tegltag. J Kjobstæderne lader det sig vel ikke godt gjore, at opbevare ten under Straatag, der er langt bedre, men man burde aldrig forsømme, førend Vinteren at faae den ren- set og hugget eller idetmindste fjernet fra Steder, der især ere udsatte for Fugtighed; thi det er en Erfaring, som Garveren aarligen maa gjore, at Bark, der er udsat for Fugtighed og .Luftens Ind- virkning, forandres i sine Bestanddele, bliver mørk, taber i Krast og undertiden bliver ganske ubrugelig, idet den mugner og Garve- stoffet oxyderer sig, hvorved det gaaer over til, at blive Stoffer med heels andre Egenskaber, Det garvede Læder, som gjemmes længe, især paa mindre tørre