Om De Danske Farverier
eller Fremstilling af Principperne for Farvningen og af Maaden, hvorpaa den udføres i Tydsklands bedste Farverier, ledsaget af Betragtninger over de danske Farveriers nuværende Tilstand og over Midlerne til deres Forbedring

62 sken noget, saa at den havde en Temperatur, omtrent som om Som- meren, da kunde det Have fine Fordele; men at koge Barken og gjøre Bædsken lunken, det er saa ravgalt, at det er usorstaaeligt, hvorledes nogen Garver kan bibeholde en saadan Arbejdsplan; thi en stor Deel af Garveftoffet udfældes, gaaer altfaa tabt, og da Læderet meget ofte er ubetydeligt garvet, eller altid mangler den störste Deel, naar det bringes i en saadan varm Wædske, saa er Her en fortræffelig Lejlighed til, at forvandle endeel af Hudsubstansen til Liim, der tildeels i Huden indgaaer en Forbindelse med Garve- stost og det er saaledes intet Under, naar Fodtøjet brækker. Det er desuden indlysende, at Læderet taber endeel af den Vægt, det ellers vilde erholde. Forunderligt nok, at denne Garvningsmethode endnu holder sig her i Landet; men Grunden dertil ligger, foruden i den omtalte forkeerte Maade, Garveren betragter sit Fag paa, i et andet Onde, det nemlig, at den danske Garversvend saa sjeldent besøger Udlandets Fabriker, og skeer det end i de senere Aar hyppigere, saa er det fornemmelig kun den fattige Deel af Svendene, som ingen Udsigt have til, selv at blive Mestere, og derfor kun arbejde for Dje- blikkets Fornødenheder, uden at bekymre ftgx synderligt om Gangen i Arbejdet. De Garversvende, som ere i Besiddelse af, eller have Udsigt til en Kapital, der er tilstrækkelig sor at anlægge et Garveri, altfaa de, hvem det maa være meest magtpaaliggende, at have alsidig Erfaring i deres Fag, disse rejse kun sjeldent, ialfald ikke længer end til Altona; men at dette ikke er tilstrækkeligt i ovennævnte Dje- meed, vil vist Enhver indrømme, om man endogsaa veed, at der garves godt Læder. Førend derfor Garversvendene ialmindelighed, og de mere for- muende isærdeleshed, først samle sig noget Bekjendtskab til Natur- videnskaberne, med specielt Hensyn til deres Fag, og derefter i Ud- landet forskaffe sig mere alsidige praktiske Kundskaber paa de bedre Fabriker, før tør man ikke regne paa en kraftig Opblomstren af Danmarks Garverier. Har Svenden først i Udlandet feet og lært, hvorledes f. Ex. meget af det faakaldte Bindsaalelæder, font er en væsenlig Udsørfelsarrikel fra de danske Garverier, først i Udlandet appreteres til mangehaande Brug, seer han først, hvorledes de vixede Skind behandles, og at danske Kalveskind med Fordeel kunne appre- teres dertil, kort lærer han først, at bruge Hovedet faavelfom Hæn- derne, saa vil han hjemme have det i sin Magt, at forædle sine