Norges Malerkunst I Middelalderen

arbeide av den mester, hvis stil har præget adskillig av den senere Osloskole. Linje* føringen paa dette arbeide viser med al ønskelig tydelighet Mariamesteren fra Tingel* stads elevforhold. Hans kalligrafiske strek forekommer mig avskrift, samtidig som han overdriver, karikerer mesterens penselføring. Vi faar altsaa Petrustriptykonet staaende som mesterverket i en stor gruppe, og der* ved skulde vi jo vinde et utvidet billede av denne mester. Fra Tingelstadtavlen har vi tydelig forbindelse med Volbutavlen, og derfra igjen er veien klar til de monumen* tale serier. Hvordan kan vi saa tegne op de uklare konturer av den ukjendte mester, faktoren X i Osloskolen? Gjennem Tingelstad# og Volbutavlerne ser vi fjerne kopier av hans kunst. Det gjælder her som i det gamle kinesiske maleri — eller som i den antike kunst: gjennem kopiers kopi aner man billedet av selve mesteren. Vi ser for os, i en bevæget linjestil hvor endnu det kalligrafiske lever igjen, Maria med barnet som stryker hendes kind, vi ser bebudelsen og de hellige modres møte, hyrdernes fromme glæde over frelserens fødsel, de vise østerlandske konger ved Marias føtter og om# skjærelsens religiøse handling. Gjenskinnet tror vi at se i Tingelstadtavlen. Vi har videre Marias kroning, passionshistoriens store drama, videre englenes jubel i paradis og kvalerne i underverdenen, vi har skabelsens store drama og folkelivs# skildringen med Adam og Eva som midtpunkt. Et par kunstnerportrætter træder ogsaa frem av den religiøse menneskevrimmel. Gjenskinnet har vi i Aals# og Vangsmalerierne. De internationale helgenlegender faar ogsaa nu sin skildrer. St. Margretas historie Dele av et St. Martins-antemensale. Tingelstad kirke. Univ. Oldsakssaml., Kr.a. 10 73