Norges Malerkunst I Middelalderen

* V 17 3 7 Lu 3 I^ I Kl k^• klassisk avklaret form stiger op for en i et av de store verker, hvor en tids# alders stræben samler sig. Her er en rigdom paa motiver, vi har Kristi historie fra fødselen til den yderste dag, scener fra det gamle testamente, hellige legen# der og jomfru Marias mirakler. Her er ikonografisk stof, maanedsfremstillinger, utallige scener fra jagt og turnering, spil og lek, karikaturer og dyrefrem# stillinger — kort sagt dette ene manu# skript gir det bedste billede av hele den engelske malerkunsts rigdom i denne periode. Selve tekniken er et let, næsten «impressionistisk» linjespil i flygtige haarfine streker, lysende klare farver gir en modellering næsten i akvarelmaner. De store billeder holder endnu fast ved * Maria. Arundelpsalferef^SJ II. Brit. Mus. de traditionelle farver rødt og blaat, men vi har ogsaa ved siden av dem en rik skala av halvtoner, rosa, bringe# bærrødt, brungult med olivengrønne skygger. Kompositionen fører ikke ind noget nyt, men hvad der kan opnaaes av lekende naturlighet og spillende liv i denne bundne stil, er gjort. I en uendelig rigdom er figurer stillet sam# men, mot hverandre og om hverandre, variert paa en likefrem genial maate. Flere arbeider er præget av denne lette skisse# mæssige stil; et par engelske manuskripter med motiver fra Apokalypsen har dette samme skissemæssige og lekende. Fra et saadant manuskript (nu i British Museum) avbilder vi de apokalyptiske ryttere, som middelaldersk høitidelig rider frem paa dom# mens dag. Det er her en artistisk kultur over linjen, som bringer de bedste moderne tegnere i erindringen, samtidig som her er et drag av monumental middelaldersk følelse. Det er altsaa denne kunst som nu i England avløste Henrik III’s ældre stil. Den arbeider sig frem i 1260—1270#aarene og staar moden med dronning Mary’s psalter i begyndelsen av det 14. aarh. Det er karakteristisk, hvorledes denne stigning i stilen følger forandringen i det historiske milieu. Mellem Ludvig den hellige og Filip den smukke, Henrik III og Ed# vard I er der en forskjel som ikke bare gaar tilbake paa personligheterne, det er likesom vi ser noget av høigotiken, en tids modning og nydannelse folde sig ut i disse kongelige naturer. Filip var, som allerede tilnavnet siger, usedvanlig vakker, kraftig bygget, elsket sport og jagt, og kirkens formelle kultur har han, selv under sin stolte og maalbevisste antiklerikale magtpolitik, altid dyrket. Den høigotiske formkultur staar saaledes i sin fulde modning under den rationalistiske nydannelse i den franske politik. Endnu mer 94