Norges Malerkunst I Middelalderen

Marias friere. Oddatavlen. Baade vor mesters stoffølelse og hans kolorit har gjort ham til vor verdsligste maler. Det er den koloristiske stil fra Kinsarvikmesteren som han fortsætter. Paa dette omraade er det en merkelig sammenhæng, og det er næsten som en række av Kinsarviksmesterens litt programmæssig fremsatte teorier hos Legendemesteren faar en flot og feiende løsning. Den monumentale freskestil med den utprægede stoffølelse stammer ogsaa fra de ældre engelske kredse som Kinsarvikmesteren repræsenterte. Mirakelmesteren var inderst inde illustrator, det monumentale drag i vor malerkunst kom ikke fra Frankrike, men vel noget vist tilspidset og pointert i stilen. I al sin forskjellighet møtes vor mester netop i denne følelse for det monumentale med den høitidelige Levnetsmester paa samme tid som der neppe i tidens kunst findes to med saa forskjellig opfattelse av en række andre kunstneriske spørsmaal f. eks. de kolorit stiske. Det hænder her som oftere i livet, at de sterkeste motsætninger har en eller anden fælles platform. I følelsen for den monumentale freskestil møtes saa denne vor flotte verdslige artist med den ceremonielle klerikale mester, og vi vil i næste kapitel se at netop her skal en sær og eiendommelig kunstner sætte ind og søke paa en helt original maate at løfte det verdslige og geistlige kunstsyn op i et nyt plan. Bestræbelser beslegtet med vor mesters kunst har vi i England i den kreds som samler sig om det tidligere omtalte Arundebmanuskript. Vi har de samme graalige, grønlige og rosa toner, Mariadypen er den samme, og hele stilen bæres av samme præg. At Arundebmanuskriptets stil hænger sammen med samtidige monumentale arbeider, kan man nok gaa ut fra. I hvert tilfælde betegner vor mester et utpræget skridt videre i monumental følelse, samtidig som han i sin staftelikunst har bevart Arundebmanuskriptets præcise og minutiøse kunst. Han var teknisk begavet, eiet et flydende foredrag, tidens problemer opfattet han 117