Norges Malerkunst I Middelalderen

Ogsaa vor mester arbeider mot den monumentale stil, men han gaar her en anden vei end Legendemesteren. Han søker yderligere at skape luft og tomrum om figurerne. Figurerne selv trænger han sammen. En komposition som Kristi fødsel er i saa hen# seende karakteristisk, hvor fremstillingen er bygget paa en halvcirkel. Heller ikke den gotiske linje dyrker han som de tidligere mestere. Hans linje er mere brutt og uarti# stisk. Skjønskriverlinjen foragter han næsten, og sin stræben mot monumentalitet bygger han ikke op paa linje, men paa stof. Dette er ugotisk og er fremforalt hverken engelsk eller fransk. For yderligere at markere sit antigotiske sindelag opponerer han mot det centrale i stilbevægelsen, nemlig mot arkitekturen. Allerede baldakinen har som nævnt intet av den gotiske arkitekturs filigran og dekorative blændverk. Tung og kompakt hviler den over Maria. Endnu tydeligere kommer denne antigotiske arkitekturinteresse frem i bænken som Maria sitter paa, og den taarnlignende arkitektur han sætter ind i sine kompositioner. Han har i likesaa høi grad som nogen av gotikerne arkitek# toniske interesser, men her er intet av det gotiske spilverk. Det er en kvadratisk hvit marmorbænk Maria sitter paa, med indlagte firkanter, og i de andre kompositioner har han taarnlignende marmormøbler av helt ugotisk karakter. Dette er saa særpræget at man maa spørge sig: Hvorfra kommer denne smak? hvorfra stammer disse eien# dommelige mosaikindlagte møbler, midt inde i en komposition som f. eks. Kristi fødsel. Motiverne er renaissance, rent klassiske midt under gotikens blomstringstid. Bfe«z^ Bebudelsen. Aardaltavlen. I^ Har vor mester været i Italien og studert der, fulgt med en eller anden geistlig paa hans reise syd# over og blit grepet av den rike kunst dernede? Det er utvilsomt det første indtryk man faar naar man staar likeoverfor denne i vor kunst saa særprægede mester. Det forklarer Maria#typen, hans opbygning av kompositionerne paa stof og ikke paa linje, og fremfor alt de arkitek# toniske motiver i hans kunst. Disse gaar midt ind i den klassiske renais# sance i middelalderen, som intet sted har faat et saa maalbevisst uttryk som i Italien. Vi eier ogsaa i vor kunst i den tidlige middelalder ad# skillig indflydelse fra Italien. I de ældre stene fundne i Trondhjem har vi arbeider, som synes at tyde paa at et lombardisk byggelag har ar# beidet deroppe, og de «klassiske» motiver i de nærbeslegtede arbeider ved ottekanten i Trondhjem skyldes vistnok norditalienske kunstnere. 120