Norges Malerkunst I Middelalderen

LAVDIBVS.C Detalj fra Edvard Confessors skrin. Cosmatarbeide. Westminsterabbediet. '11 Så Ir« ^ arbeidet romerske marmorkunstnere — netop cosmaterne — ved Wests minsterskolen. Biskop Richard Ware’s grav i Westminster er arbeidet av sten, som han bragte med sig fra Rom, som det heter i indskriften. Og gub vet i Westminster#abbediet og i dom# kirken i Canterbury er endnu cos# matarbeide i likhet med de romerske kirkegulve. Edvard Confessors pragt# fulde sarkofag er ifølge indskrift ut# ført 1269 av Petrus civis Romanus. Henrik III’s sarkofag fra 1282, like# som hans datters, er i god cosmatstil. Dette italienske som er over vor mesters stil, kan han ha lært av den række italienere som under Henrik III og hans efterfølger arbeidet i London. Han har interessert sig for den frem# mede kunst og for de fremmede kunst# nere, han har — kanske fordi han selv var fremmed — omgaaes disse og lært litt av italienernes opposition mot den gotiske og kanske ogsaa samtidige engelske kunst. Han lærte sig at forstaa hvad netop denne stil manglet. Her var det han fik inter# esse for det stoflige i motsætning til linjen, for de dypere ældre farver, den byzantinske farvefølelse i motsætning til Legendemesterens flot opdrevne kolorisme. Her kan han ha forstaat, at man ogsaa kunde opnaa monumental virkning ved at holde fast ved den gamle enkle sammentrængte komposition, naar man blot skaffet luft om figurerne og bevægelighet over fremstillingen. Det er saaledes f. eks. ved det sammen# trængte i kompositionen av Marias og Elisabeths møte næsten noget av Duccio. Med forbauselse kan vor mester ha set den nye ugotiske arkitektur vokse frem i de herlige marmorarbeider i Westminsterabbediet. Han blev imponert av den balance og likevegt som disse mesterverker eiet i motsætning til al gotikens opadstræbende tendenser. Disse farveprægtige flåter og cirkler virket med sin kubistiske tyngde. Han kunde ikke glemme disse indtryk, og naar han senere vilde bringe balance og holdning ind i sine egne kompositioner, mindedes han sine venners hvite marmorkunst med de rike mosaikindlæg. Gjennem disse sine venner fra Frans av Assisis land fik han ogsaa den dypere følelse for det sjælelige, som hans kunst og særlig fremstillingen av Guds moder er baaret av. Blandt en række Maria#mestere som arbeidet i Bergen, vil det være naturlig at karakterisere vor maler med et navn som gir uttryk for dette. Det var 122