Norges Malerkunst I Middelalderen

Middelaldersk kroningsbillede med fremstilling av Edvard Confessor. Fra Henrikshallen i Westminster. taket. 1000 gyldne kuler hang i hvælvet og de bevæget sig som planeter. Vand lot han lede gjennem skjulte rør, og imellem lot han disse aapne forat han like som Gud skulde la regn falde ned. I underjordiske huler hadde han heste forspændt med vog= ner som eftergjorde torden. Selv satte han sig paa en trone lik Gud fader, paa høire haand hvor hans søns plads var, satte han korset, paa venstre istedenfor den hellige aand satte han en hane, og han krævet at bli tilbedt som Gud. Man forstaar, hvorledes korstogsfantasien behersker sindene. Keiser Heraklius samlet en hær mot Chosroes’s søn. Heraklius gjorde da den hedenske konge et forslag, at de to alene skulde kjæmpe mot hverandre, forat der ikke skulde bli stort mandefald. De kjæmpet paa en bro, og Heraklius seiret og hele hæren blev kristnet. Derpaa drog keiseren mot selve borgen, hvor Chosroes sat paa sin glas* himmel. Keiseren dræbte ham, da han ikke vilde underkaste sig og bli kristen. Med korset i hænderne vilde saa keiseren ride ind til Jerusalem ad den port, som Kristus drog ind for at lide døden. Men porten lukket sig for ham og stod som en væg. Keiseren og hans hær blev meget bedrøvet. Da viste Guds engel sig paa murtinden med et straalende kors og sa: «Da himmelens og jordens konge drog til sin pinselsgang gjennem denne dør, da var han ikke i kongelige gevanter, men red paa et stakkels æsel og gav sine et ydmyghetens eksempel.» Da kastet keiseren av sin pragtklædning og gik barfotet ind i byen og sang lovsange til Gud, og byportene aapnet sig for ham. Men da Herrens kors igjen kom til Jerusalem, da skedde mirakler, som fordum, ti en mand reiste sig fra de døde, og syke blev friske, og siden er denne dag blit feiret med fester. Man ser en legende fuld av korstogsromantik. Som centralmotiv kristenhetens helligste relikvie, som kommer i saracenernes vold. Vi faar en kamp mellem kristne og hedninger, vi faar utrolig gudsbespottelse paa den ene side og from ydmyghet paa den anden. Det var rigtig en legende for en middelaldersk kunstner at fremstille i 136