Norges Malerkunst I Middelalderen

Det var ogsaa med profane billeder. Paa et av slottene saa vi dronningens værelse dekorert med scener fra Alexanders historie, i Westminster blev det dekorert med korstogsbilleder: slagbilleder fra Antiochia og Jerusalem. Paa et andet slot saa vi billeder fra Rikard Løvehjertes kampe i Jøde; land. Der laa nemlig korstogsromantik over gotiken. Alle sider av folkeliv og aandsliv fik sit præg av den strøm av mennesker som hun; drede aar igjennem drog fra Europa mot Øster; landene. Det var som man sporet et opbrudd i menneskets sind. Familiegodser pantsattes for at borgherren kunde dra ut, egteskaper opløstes, hustruen sendes i kloster eller hun blir sittende igjen med længsler efter sin «seigneur», hvis hun da ikke finder sig en anden mand. Og i Orienten fyldes borgherrens sind med oplevelser, baade sande og usande. — Hans fantasi fyldes med Orienten, og med østens sol kom der en ny farvepragt over hans liv, dens atmosfære blot? gjorde og pirret sanserne, samtidig som kampen, hungeren og pestsygdommene spændte sindet. Østens og korstogstidens fantasiverden drev indover Europa, blev en bestanddel av gotikens aandsliv og fremfor alt av gotikens kunst. Det iM&i ^ Lr Kroningsstol, utfort av Walter fra Durham. er som et bud fra denne rikere og P fantasifulde kultur Mirakelmesterens tyrkerkampe maa sees, og vi har yderligere et antes Sittende konge fra den engelske kroningsstol, malt av Walter fra Durham. mensale, som er præget av denne dekorative korstogsromantik. Her har vi et profant billede i tidens stil, og jeg ser i dette billede et gjenskin av den kunst, som har smykket privatboligen i Bergen i denne tid og sandsynligvis ogsaa Haakonshallens rum. Det gaar ind i vor malerskole og hænger sammen med den forestillingskreds vi møter over i det samtidige Westminsters maleri. Det er det bekjendte Nedstrynsantemensale med frems stillinger av legenden om det hellige kors. Chosroes, en hedensk konge fra Saracenerland, — fortæller legenden, som ogsaa findes i den norske homiliebog, — kastet sig over Jerusalem med en stor hærstyrke, ødelagde kirker og tok Herrens kors, som var stillet op i den hellige gravs kirke av keiserinde Helena. Beruset av sin seier begyndte han at hovmodes og trodde sig at være Gud og ønsket at bli tilbedt som saadan av hele menneskeheten. Han bygget sig en borg av guld og sølv, dekorert med ædelstene. I hundrede underjordiske hvælvinger var samlet hans skatte, baade ædelstene og guld, tepper, silke og røkelse. Væggene var smykket med 30 000 tepper, 40000 søiler av marmor og metalbeslaat træ støttet 135