Norges Malerkunst I Middelalderen

 5S F^ o ^ * ^ V ' Henrikshallen i Westminster. Efter Vetusta Monumenta. Haakonshallen kan ogsaa paa en av langvæggene ha hat kongens seng med et stort maleri bak. Bænke kan ha været utstyrt av Bergensskolens berømte malere og tronstolen bygget og dekorert av en av dem. Den har nok mindet om den engelske. Festlig har billedet været ved Magnus Lagabøters bryllup, Erik Magnussøns kroning eller Haakon V’s hyldning, som feiredes i hallen. Festerne var i middel* alderen gjennem kunsten og det religiøse indhold dre* vet op til en høide, som vi, der har utryddet begge dele av vore fester, ikke har nogen anelse om. Middel* alderen forstod, at forskjellige mennesker blot kunde føres sammen gjennem følelser som var fælles for alle, og saadanne følelser er kun av religiøs eller ideal natur. Og her traadte kunsten til — ikke en enkelt gren av den, men alle kunstarter gik sammen for at yde et helhets* billede. Man tænke sig hallens arkitektur med den eiendommelige belysning, malerierne og alle de dekora* tive gjenstande, ceremonierne og processionerne ordnet med en sikker følelse for dramatisk virkning — og til* slut det middelalderske menneske, som i sine smykker og vaaben, sine stoffers farvepragt, sin holdning og værdighet, gik ind i billedet som et kunstverk for sig, og man vil forstaa den imponerende virkning en saa* dan fest øvet paa de mottagelige sind i middelalderen. Hertil kommer saa den høitidelige musik, som bragte stemningen op. Disse verdslige fester om kongen som midtpunkt blev baaret oppe av en stor fælles følelse for statens majestæt. Men der har ogsaa været andre fester i Haakonshallen. Mid* delalderen eiet en religiøs respekt for de fattige, for* komne og ulykkelige. De skulde ogsaa ind i livets festsale. Derfor feststemningen i kirkerne. Og Henrik III bespiste imellem like til 6 tusen fattige i sit slot. De svake og gamle fyldte hans store hal, de særlig syke og svækkede kom ind i kongens private rum, og barna hos dronningen. Saadanne store flokker har ogsaa drat ind i kongsgaarden i Bergen, fyldt rummene med filler og laser, forkomne som de var av sygdomme, som tiden stod hjælpeløs foran, mens kongen og hans hof* folk vartet de ulykkelige op. --------De mindre rum under hallen har nok været kongefamiliens private. Ogsaa disse kan ha hat sine malerier. Vi saa ved Westminsteranlæggene, hvorledes kongens og dronningens private rum stadig dekoreres. Dekorert bænk i Westminsterabbediet, utfeirt av mester Walter og hans son Thomas. 134