Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fra profeten Elisa’s historie og Makkabæernes kampe.
Ødelagte billeder i Henrikshallen i Westminster. Muligens utført av Walter fra Durham.
Under har vi et prægtig middelaldersk slagbillede med scener fra Makkabæernes
historie.
Billedet av Edvard Confessors kroning viser det typisk middelalderske repræsen#
tationsbillede. Omkring kongen staar rader av geistlige. Disse billeder har git Hen#
rikshallen dens store ry i tiden, et ry som vi gjenfinder i samtidig litteratur.
Det er med saadanne billedserier vor egen Haakonshal maa antages at ha været
smykket, hvor man under bibelsk maske ser selve høigotikens Norge for sig med hov#
dingernes kampe og gjestebud i de rike dragter og vaaben, hvor det eventyrlige i tiden
fik kunstnerisk form. Her har været optog og fester, reiser til fremmede lande, slag#
tummel og ridderes kampe om byer, mægtige konger omringet av sin hird o. s. v.
Malerne var ogsaa med paa at utstyre møblerne som stod i de middelalderske
haller. Paa et av Henrik III’s slotte omtales hans seng i den store hal, og en av hans
kunstnere arbeider et stort maleri som bakgrund. Ogsaa bænkene har hat malerier.
Vi omtalte mester Walters og hans søn Thomas’s bænk med det rike utstyr. Træverket
staar endnu i Westminster#abbediet, mens malerierne kjendes fra gjengivelse. Den be#
rømte engelske tronstol er ogsaa konstruert av hofmaleren mester Walter. Paa denne
er engelske konger kronet til denne dag. Under sætet er den sten, som de skotske
konger sat paa naar de blev kronet. Edvard I erobret den og bygget den ind i sin
tronstol. Rygsætet hadde en malet tronende kongeskikkelse — et billede enten av
kongen selv eller av nationalhelgenen Edvard Confessor.
133