ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
Træskulpturen stod og lyste i kirkene i sine sterke enkle farver og eiet en monumen# talitet, som man maatte gi avkald paa under de mere raffinerte farvesammensætninger. Det er derfor med største interesse vi i Bergensskolen følger en bevægelse som tydelig bygger paa en slags linjens gjenfødelse. Det er en markert reaktion, en tik bakevenden til ældre stilidealer, fremført med en sterk paagaaende kraft. Det er kunsts nere som former et program i tydelig opposition mot den gjængse opfatning i Bergen. De tror ikke længer paa den kunstneriske fremgangslinje med de mange mulige heter, som den nye rike kolorisme eiet. De nye virkemidler, som skulde føre kunsten videre frem, reagerer de mot. Istedenfor at vove et nyt fremstøt, ser de sig tilbake. Der finder de farvens gamle enkle virkninger, fri for raffinerte nuancerigdomme. De markerte sorte streker og bestemte konturlinjer gir billedflaten en enkel, primitiv, monumental holdning av stor virkning. Hvortil da alle disse bergenske raffines ments? Midt i kredsen av de bergenske tarveglade kolorister optræder saa en mester som lyser av reaktion. Alt som var dyrt og kjært hos hans artistiske kolleger, reagerer han mot. Flankert av to skinnende røde figurer sitter Maria i hermelinsbremmet blodrød kappe om den dypgrønne dragt. Den bevarte figur er en Johannes den døper, den ødelagte ser ut til at ha været en konge, muligens St. Olav. Over figurerne bygger han op gammeldagse arkitekturmotiver, dog i maalbevisst forenkling. I det hele tat fin# des der ikke i Bergensskolen et arbeide, der i den grad staar under den kunst* neriske forenklings tegn som tavlen fra Tjugum. Hele hans kunst synes skapt for det monumentale, den gamle monu* mentalitet, og det er herpaa vor maler stiler med en merkelig logisk konsekvens. Han bygger paa linjefølelse, men stilen er høigotisk. Den unggotiske lek med streker er borte. Vi har høigotikens forenkling. Han optar igjen de gamle de* korative arkitektursymboler for det him* melske Jerusalem, noget som den kolo# ristiske skole i Bergen helt har latt ligge. Paa et omraade har han dog maattet følge med. Den gamle linjestil i Bergen hadde de dype, tunge farver. Nu stem# 163 mes elementærfarverne op, Og de faar en Del av Maria=tavle fra Nes kirke 1 Sogn. F