Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Træskulpturen stod og lyste i kirkene i sine sterke enkle farver og eiet en monumen#
talitet, som man maatte gi avkald paa under de mere raffinerte farvesammensætninger.
Det er derfor med største interesse vi i Bergensskolen følger en bevægelse som
tydelig bygger paa en slags linjens gjenfødelse. Det er en markert reaktion, en tik
bakevenden til ældre stilidealer, fremført med en sterk paagaaende kraft. Det er kunsts
nere som former et program i tydelig opposition mot den gjængse opfatning i Bergen.
De tror ikke længer paa den kunstneriske fremgangslinje med de mange mulige
heter, som den nye rike kolorisme eiet. De nye virkemidler, som skulde føre kunsten
videre frem, reagerer de mot. Istedenfor at vove et nyt fremstøt, ser de sig tilbake.
Der finder de farvens gamle enkle virkninger, fri for raffinerte nuancerigdomme. De
markerte sorte streker og bestemte konturlinjer gir billedflaten en enkel, primitiv,
monumental holdning av stor virkning.
Hvortil da alle disse bergenske raffines
ments?
Midt i kredsen av de bergenske
tarveglade kolorister optræder saa en
mester som lyser av reaktion. Alt som
var dyrt og kjært hos hans artistiske
kolleger, reagerer han mot. Flankert av
to skinnende røde figurer sitter Maria
i hermelinsbremmet blodrød kappe om
den dypgrønne dragt. Den bevarte figur
er en Johannes den døper, den ødelagte
ser ut til at ha været en konge, muligens
St. Olav. Over figurerne bygger han op
gammeldagse arkitekturmotiver, dog i
maalbevisst forenkling. I det hele tat fin#
des der ikke i Bergensskolen et arbeide,
der i den grad staar under den kunst*
neriske forenklings tegn som tavlen fra
Tjugum. Hele hans kunst synes skapt
for det monumentale, den gamle monu*
mentalitet, og det er herpaa vor maler
stiler med en merkelig logisk konsekvens.
Han bygger paa linjefølelse, men
stilen er høigotisk. Den unggotiske lek
med streker er borte. Vi har høigotikens
forenkling. Han optar igjen de gamle de*
korative arkitektursymboler for det him*
melske Jerusalem, noget som den kolo#
ristiske skole i Bergen helt har latt ligge.
Paa et omraade har han dog maattet
følge med. Den gamle linjestil i Bergen
hadde de dype, tunge farver. Nu stem#
163
mes elementærfarverne op, Og de faar en Del av Maria=tavle fra Nes kirke 1 Sogn.
F