ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
 MB Haakon den feintes segl fra 1306. HAAKON DEN FEMTES OSLOMALERI Derfor blev kong Haakon vred, og for den skade hannem var skeed, drev han de engelske av Bergens by. De maatte med unaade av landet fly, staar det i Bergens Rimkrønike, og disse enkle linjer antyder i virkeligheten det store vendepunkt i vor historie med krig og feide med England med avbrytelse av de gamle kulturforbindelser. Selvfølgelig gik dette ikke saa helt pludselig, men Haakon V’s politiske vanskeligheter med England fremskyndet Norges forvandling — som Alexander Bugge sier — fra en insulærmagt til en kontinentalmagt. Geografisk er dette, som nævnt, markert ved hovedstadens flytning fra Bergen til Oslo. Vore forbindelser med Frankrike knyttedes imidlertid under Haakon V endnu intimere. I 1295 indgik Norge endog en alliance med Filip den smukke mot England. Ogsaa i kong Haakons indre? politik spores indflydelse fra Frankrike. Munch ser slegtskap mellem kong Haakons kirkelige politik og kong Filips. Hans oprettelse av et hofpresteskap spredt over hele landet var tydelig en kulturpolitik rettet mot den klerikale magt og i fuld overens? stemmelse med kong Filips dristige opposition mot kirken. Den verdslige kultur fri? gjorde sig mere og mere fra den geistlige og følte sig sterk og selvbevisst. Vi har tidligere omtalt vore kongesegl som et finstemt middel til bedømmelse av kultur og stilnuancer. Haakon Haakonssøns segl som han fik fra Henrik III og som var en kopi av den engelske konges, viste tydelig nok vort hofs engelske forbindelser. Magnus Lagabøters var mere i overensstemmelse med de skotske kongers og var endnu helt unggotisk. Likeledes Erik Magnussøns første segl. Men dette første tilfredsstiller ham imidlertid ikke, og nu bryter høigotiken ind i hans andet. Stilskiftet med hele det nye, fyldigere formsprog er her med al tydelighet markert, men ogsaa dette høi? gotiske har nærmest skotske forbilleder. Kong Haakon V’s store prægtige segl fra 1306