Norges Malerkunst I Middelalderen
Forfatter: Harry Fett
År: 1917
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 256
UDK: st.f. 75(48) Fett
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MB
Haakon den feintes segl fra 1306.
HAAKON DEN FEMTES OSLOMALERI
Derfor blev kong Haakon vred,
og for den skade hannem var skeed,
drev han de engelske av Bergens by.
De maatte med unaade av landet fly,
staar det i Bergens Rimkrønike, og disse enkle linjer antyder i virkeligheten det store
vendepunkt i vor historie med krig og feide med England med avbrytelse av de gamle
kulturforbindelser. Selvfølgelig gik dette ikke saa helt pludselig, men Haakon V’s
politiske vanskeligheter med England fremskyndet Norges forvandling — som Alexander
Bugge sier — fra en insulærmagt til en kontinentalmagt. Geografisk er dette, som
nævnt, markert ved hovedstadens flytning fra Bergen til Oslo. Vore forbindelser med
Frankrike knyttedes imidlertid under Haakon V endnu intimere. I 1295 indgik Norge
endog en alliance med Filip den smukke mot England. Ogsaa i kong Haakons indre?
politik spores indflydelse fra Frankrike. Munch ser slegtskap mellem kong Haakons
kirkelige politik og kong Filips. Hans oprettelse av et hofpresteskap spredt over hele
landet var tydelig en kulturpolitik rettet mot den klerikale magt og i fuld overens?
stemmelse med kong Filips dristige opposition mot kirken. Den verdslige kultur fri?
gjorde sig mere og mere fra den geistlige og følte sig sterk og selvbevisst.
Vi har tidligere omtalt vore kongesegl som et finstemt middel til bedømmelse av
kultur og stilnuancer. Haakon Haakonssøns segl som han fik fra Henrik III og som
var en kopi av den engelske konges, viste tydelig nok vort hofs engelske forbindelser.
Magnus Lagabøters var mere i overensstemmelse med de skotske kongers og var endnu
helt unggotisk. Likeledes Erik Magnussøns første segl. Men dette første tilfredsstiller
ham imidlertid ikke, og nu bryter høigotiken ind i hans andet. Stilskiftet med hele
det nye, fyldigere formsprog er her med al tydelighet markert, men ogsaa dette høi?
gotiske har nærmest skotske forbilleder. Kong Haakon V’s store prægtige segl fra 1306