Norges Malerkunst I Middelalderen

^ H ÄS'™ taSjBWiWta «nmwfo«^^^** .1 Mot^Ww^ÆS Ir » rtun^ onffnni«æ «^ ^tam «»tal laak æ* «to»rrji«rt«,*,,,, ,W f«»uir Maaa-wnjnkafe SS aiumoimiir Franu-fnirtaamES toniw caiiFi- Anna dm tintin erMnauLlS i ouiii fapr far^ w fafar i» fe 1 rift. taUHrtp.^nfadr^kotø^1 utti^fennbo um swutafasj^^j ni rtfcunt mina sine talttut«^^ 5 facr anta lirai' nr torr^ lRMmttaiéfifc 1 ^ fefa snu c 4wf^fcfe(.fetW2 ,1 øttto* tonar fttafatau’ mann taiZ.frI fer war fen feta tatrafasækbratSJ* ^liAfe^jlirø!i#ii'Mwn?fa feb i tfeirumu i fa-tør alttr Wgtowrtei 1 mga.vam far feta" fertil imuMåm» £i1 F»««« fe total søner hefefeinmife fafej tnLv hil war fa ril aha okfaf^ruta^ tur eabøfeir otti hriåmm mm «Muqauyl 'tin lui fefer ^ ^nitia fa top tenuité j nu ømu fem fite tor ni wp frame feta*S ok otium tamnit røm ohur- ft fettø tut «titean fette tutte ^gtefafemø ø fefar kW fato wr^ljMMi teten gem fehu ritkahcØm mut« i nar hrømmUe hent idprøl ØR» *feu0itorIjenelafeum tamise® W * W»Wl & M«-^'0*W£**!! « «aima* telt fera <0- h»c ofchteta^ta ®i#<teu» muwihri aKtatgar -dealte ^ Øtrtatorø figiata^ rauiu totR“ W tar-teur^ tamtt fatte gotaiTtta fed tam nfate&ttfmutfaøt«ra øfaærøtta fa fea»afe-ifriøøra^femtr Ar few^Mr’bmm idJta fe fen«»w^ «t mpitiii takning ta,wr1 ^Mtttu >0 taH»ta5 takw apfewwøfafat^ c «ilig ntrøtirtgrfa ‘»jiferø'homj sm tot fite ■ røc.xiw'lnteüiixfaniar ^pw(*• 0»M ®araga wfa fagot nicte fefterøn-fata***« «mtotattanteiåctferm røuOFttini ta R ir «icmtatai-Mmn fer chatol ilihctgi lioa? faata“ Nid nitte tmMuutpøguøbt nliuuim ^fc ørtermit j«ljfflffeacrfap tabt fat h agil tand ønbrråCm^r tatfb-fenuet (uii fald rib fe nu er ødifaite øf feilt øuren c ink Htfate ah ta«à brat talte cu fejratrWr mi-muu)n rok uatmi feta stiml «tu feta tffa^ø ^tfata ok parate vith* nttkkfa akritfa ørat fetfat fatarci^mrøn- «finit øur fahr taupfattntei bene ww taufte ûuaurømpilte etui- (fa tann nar utætte faawtvar fahrt* falttaurbanß». Ørt* fett citar ntid ur nfeirra ømtør varøer tomni tonmi fdtor lumnafabøur ittofou pjöWitiüU Ø «te» pinir obedj påtalt Øur tante fata Stettins Hnat tor Afer «^fartiu tnefa merket faten bom itatlj feta fafa‘ R‘«^ tø^ ^»^ ^ fitaarprö ødtiaiiteqiiamrite crata mat Ruth ni «u morfar ødtttnt Mptiftmii So tf tartifaiifai wwb farmkrr benn feåa- •Mt men fttatukmtim* nwl itikia mta find pari teltet tørn ^ M1 F“^ “'P’ mbaf takanc okfatte poten nwteterøm att« øtatumiii’ et fa tote prtb' tramtørip \~lH4tfik lil^ ^^^^ pr»u} Saul krones. Nederst: David synger for Saul. A. M. 227 fol. Univ.:Bibl., Kbh. gjør et radikalt brudd med de engelske traditioner og gaar helt over i de franske kongesegltyper. Og det merkelige er, at dette høigotikens vakreste kongesegl først blev utformet ikke for den franske, men for den norske konge. Intet viser bedre det eiendommelige og intime samspil av de kunstneriske kræfter mellem Paris og vort land end denne merkelige kjendsgjerning. Filip den smukkes segl var nemlig enklere og grovere. Det er først hans søn Ludvig X’s (1314—16) segl som faar rigdommen og glansen fra vort heraldiske mesterverk. Vort er altsaa ca. 10 aar ældre og Ludvig X har latt sin seglstikker kopiere det norske segl. Der kommer nu en hel gruppe franske typer ind i vor seglkunst (f. eks. ved kongens datter hertuginde Ingeborgs segl o. IL), og som Axel Romdahl har paavist, kommer samtidig franske typer ogsaa ind i svensk seglkunst. Møter vi nu den samme forbindelse paa maleriets omraade? er der her broer mellem Filip den smukkes Paris og Haakon den V’s Oslo? Den egentlige nye indsats paa tidens bokmarked blev den saakaldte historiske bibel. I 1295 blev Petrus Comestors bibel oversat til fransk, og den blev like populær i det 14. aarh. som Vulgata hadde været det i det 13. En rik produktion av illustrerte bibler møter vi saa i datidens Paris, hvor mester Honoré’s elegante stil gaar igjen. Et av hovedverkerne er Arsenalbibelen fra 1317. Merkelig nok fortæller sagaen, at netop ved overføring av den historiske bibel til norsk griper kong Haakon personlig ind. Kongens bibeloversættelse, optaget i «Stjôrn», bygger paa det samme grundlag som de moderne franske historiske bibler, særlig paa Petrus Comestors «Historia scholastica», og der fortælles, at «av denne bok (den historiske bibel) blev der læst høit ved kongens bord, forat gode mænd skulde erholde undervisning fra Guds hal og herberge, det er den hellige skrift», og boken blev oversat «i nor# rønt sprog til fornøielse for skjønsomme mænd som ikke kan latin.» Herav fremgaar tydelig, at vi har hat en kongelig skriverskole i Oslo, som vi hadde i Bergen, en som vi maa tænke os kombinert med miniatyrmalere, og at denne skole bl. a. ogsaa arbeidet bibler overført til norsk efter de nyere krav. Har vi saa nogen minder herom? Nogen original norsk illustrert bibel fra denne tid eksisterer desværre ikke. Vi maa da, som vi i litteraturen er saa vel kiendt Tronende Kristus. A. M. 227 fol. Univ.=Bibl., Kbh.