Norges Malerkunst I Middelalderen

Antemensale i Bei kirke i Telemarken. reise i 1828 under opholdet i Telemarken set kirken. Da saa Schiertz i 1837 arbeidet for ham, har han ogsaa været ved Gaara kirke og tat en liten skitse av endel av væg* maleriet i koret. Det er alt hvad vi har igjen. I Skilling#Magazin for 1836 behandler presten A. Faye Gaara kirke og gir et billede av den. Det var en stavkirke omgit av svalegang. Koret ligger noget høiere. «Væggene saavelsom loftet er indvendig prydet med malerier i legemstørrelse, hvorav endel skulle forestille begivenheter i Jesu liv.» Dahl skriver i 1841: «Man ser av hoslagte tegning et fragment av en frise i den nu nedrevne Gaara kirke i Bø i Telemarken, hvorledes malerkunsten i det 11., 12. eller 13. aarhundrede har staat i sin periode og er et rørende bevis paa hvorledes kunsten fra det milde syden imellem det fjerne raa Norges fjelde har fundet en eko eller gjen# klang. Skade er det, at den hele frise ei blev avtegnet inden kirken blev nedreven. — Malerierne er som det later til av den slags som dem i koret i den nedbrutte Vangs gamle hovedkirke og har med disse likhet at de er friere og mere levende i formen og omridsene end dem man finder i missalerne (eller korbøker o. s. v.) fra det 11.—12. aarh., hvor alle figurer var — lik de gamle mosaikker — opstilte ved siden av hver# andre, stereotype uten egentlig fri aand og bevægelse. Her er mere handling, hvorfor jeg er tilbøielig at anse disse arbeider fra enden av det 12. eller begyndelsen av det 13. aarhundrede. løvrigt er behandlingen lik tidligere pergamentmalerier, hvor om# ridsene er tegnede med pen og siden utfyldte med farve. Principet er i det mindste her det samme, ti alle figurer er omgivne med en sterk kontur av sort farve — lik principet av gamle glasmalerier, hvor hvert enkelt stykke var for sig og siden med fint 182