Norges Malerkunst I Middelalderen

St. Christophorus. Fra tegneboken Å. M. 673 a 4to. Univ.=Bibl., Kbh. Rytter. Fra tegneboken A. M. 673 a 4to. Univ^Bibl., Kbh. bly sammensat, hvorved de gamle glasmalerier vandt i kraft som de nyere først senere er kommen efter. Ti imot det sterke dagslys og luften maa farverne overdrives og omridsene være kraftige, da lyset fortærer meget derav og gjør det første derved natur* ligere, imedens de nyere glasmalerier, der ofte var langt bedre, tapte al kraft og saa mørke og bleke ut. Frisen om hele kirken (eller var det blot koret?) lik det i Vangs kirke, forestilte passionshistorien i et fortløpende maleri. Paa vort fragment er Christus tat til fange og Christus for Pilatus — hvor denne tor sine hænder.» Dahis arkæologiske uttalelser er litt alment holdt, skarpt og klart uttrykker han sig derimot naar spørsmaalet gjælder glasmaleriernes æstetik. Vi ser av optegnelserne, at der ved Gaara kirke fandtes sikkert et helt malet kor. Muligens var hele kirken opmalt. Frisen fremstillet scener av passionshistorien. Ellers kan der ogsaa ha været andre fremstillinger. Vi eier kun denne lille tegnede skisse, som nu opbevares blandt professor Dahls manuskripter i Bergens museum. Frisen fremstiller, som Dahl sier, først Kristi fængsling, dernæst Kristus for Pilatus, Pilatus sitter stor og mægtig i sin borg og vasker demonstrativt sine hænder i et fat, som en tjener rækker ham. Frisen er indrammet av ornamentik, hvorav bladranken ogsaa tid* ligere forekommer i Oslokunsten. Under var malet imiterte ophængte tepper. Hvad stilen angaar, saa er denne typisk høigotisk. Det er den franske fra det 13. aarh.s slutning uten sterkt særpræg. 183