Norges Malerkunst I Middelalderen

aandfulde franske utgiver. Ved et andet billede har vi et gilde. En ung mand har narret en kvinde op i letsindigheter. Hvis han gifter sig med piken, er det hele op# og avgjort. Alt dette og mange andre vanskelige spørsmaal for saavel middelalderske som moderne mennesker behandler Gratian fra et religiøst#retslig standpunkt. Der er her over Honoré’s kunst et drag av rokoko, noget let og pretiøst, som ogsaa hans stil har. Ut av dette utvik# ler sig en juridisk#sko# lastisk populærkunst, som øver stor indfly# delse. I England har vi flere av den slags bøker, som staar i et tydelig avhængighets# forhold til Paris, vi faar en ny slags genre# kunst av stor interesse. Et saa juridisk anlagt folk som det norske har sikkerlig meget tidlig søkt at faa sine kjære lovbøker saa godt utstyrt som mulig. Man vet at der var adskillig lovskriv# ning under Haakon Haakonssøn, og rikt utstyrte lovbøker er sikkert utført i hans kancelli. Men vi har ingen miniatyrer av denne art bevart fra hans tid. Derimot eier vi fra senere tid det pragtfulde lovhaand# skrift i Kjøbenhavns V iX wli fe knor fon løbønarkngø - lår fon fotof» krø£genfor nn ente ummn hintan 1911^ tn^ loqljrøi û^rfina-K T Kate hun# løgtnnn hapa iKnta, .?wØKi0W* «»arkerWister I Ælter hapniti toruttr.<tt beta 1 nøkkofum pteftdrlmt^bøfø 1itontønø.?brita o&.arpöurbo 1LhlktfhM (ifo umbøra øiglplta^ /flan» uaa.fn^er Guitar frir> ‘turd, fonug^ft dros tor atø prat fia.énpø tat etakanhg^a bentobtotrepftub foa nnkir a nitalføifiu.at førbømiT fiana .alla i uaraptofit' parapar rå . nr ben tora.mi ikynlanna må ha ?^ wwåjtøw^ --------- * mia rate. Æk ton Wum nto minin ttdir.ibuløuha foobarÿ 'ua «føroø fon athtøa m^rre nucbr prrnan oiöbm puuan Mkm^ pepua bar ^^^^ *$ F#6 ^ ^«^ røn tøto lAwCtatogM nn i^HW^toWtø W % to® MÔalf ma to urr fenhom fbr rrepfhmbi.inp anar$ talte ifr røifoun. øklima &mftm$2» manna ntøfltø. rtoa » uarø.^ar per fkiftr Wmm lpt1 à Wan» ton «par ibdhena fem miar ^ öretmrpenir hamr foti tor pp# toarar berør er mi temrør ar ânDuerôn matø rør en ur ft^fedlpd bokøtia.pi arm bør ar Angår fe pmgir# neunter Kong Magnus overgir landsloven. Gl -kgl-saml- u^ f°l-- Kgl- Bihi-’ K^- kgl bibliotek (gl. kgl. saml. 1154 fol.), som gaar under navn av Hardenbergs codex, og som vi maa gaa ut fra tilhører Haakon V’s sidste tid. Her har vi et arbeide, hvor paa den ene side den gamle middelalderske høitidelighet er bevart, mens paa den anden det juridiske genre# maleri utvikler sine folkelivsbilleder. Først de høitidelige middelalderske repræsentations# billeder. Statens majestæt, i dette tilfælde Magnus Lagabøter, sitter høit paa sin trone og gir med en formanende bevægelse repræsentanten for sit taknemmelige folk lovens 194