Norges Malerkunst I Middelalderen

love og juridiske spørsmaal var langt mere populære end nutildags og tiltrak sig en viss almeninteresse. Dette gav kunstneren form, motsætningsforhold personificertes, juridiske spidsfindigheter belystes av tilsva# rende situationer fra det daglige liv. Skolar stiken, kunsten og jussen var med at danne et gotisk genremaleri. Av særlig interesse er illustrationerne til den italienske munk Gratians «Decretum». I Dekretet er samlet en række geistlige krav, men der findes ogsaa behandlet en række vanskelige samvittig# hetsspørsmaal saavel for geistlige som for almindelige mennesker, særlig kvinder. Da middelalderen var optat med de subtileste spørsmaal paa dette omraade, var der anled# ning til at gi høist interessante billeder fra privatlivet. Verket var velkjendt her i Norge og citeres i Sverres tale mot biskoperne. Rundt omkring i klosterbibliotekerne findes illustrerte italienske og provençalske manus skripter av Gratians Dekret, men det var den tidligere omtalte Parisermaler Honoré, som ved at illustrere Dekretet gjorde det til kunstnerisk set et av alle tiders mest sprudlende juridiske verker, og samtidig til et av de vigtigste i fransk kunst. Honoré’s Konge og biskop. Kristendomsbolken. Gl. kgl. saml. 1154 fol., Kgl. Bihl., Khh. manuskript opbevares nu i Tours, og en paaskrift fortæller, at det 1288 blev kjøpt hos mesteren i Paris. Billederne er utslag av egte fransk aand. En fornøielig blanding av rationalisme og skolastik har her trængt ind i den høigotiske stil og kaster et blændlys paa sider ved kunsten i Filip den smukkes Paris, som er av den største værdi for bedømmelsen av tiden. Den viser hvor mangestrenget høigotiken i virkeligheten er trods stilens enhet og styrke. Honoré viser sig saaledes ved siden av sin alvorlige kunst som en væver spøkefugl, «un artiste malicieux sans méchanceté» (Mély). Selvfølgelig er han ogsaa optat av de forskjellige juridisk#erotiske spørsmaal, som Dekretet behandler. Et billede illustrerer spørsmaalet Undervisning. Aristoteles^ kommentaren. Kgl. Bibi., Bryssel. om, hvorledes en kvinde skal forholde sig under den fra middel# aldersk synspunkt uhyggelige situation, at hun har trodd at gifte sig med en adelsmand og har tat feil. Værre er, hvordan hun skal forholde sig, naar manden avlægger kyskhetsløfte og hun ikke vil. Vi har illustrationer til spørsmaalet om egteskap mot kvin# dens vilje, og til spørsmaalet om egteskap med en kurtisane er gyldig- Et billede fremstiller et høist aktuelt emne. Manden er gaat i krig, kvinden tror han er død og gifter sig igjen. Paa bil# ledet ser vi begge egtemænd for retten; de søker at procedere sig til kvinden, som staar ved siden og graater. For hvem? spør den 25 193