Norges Malerkunst I Middelalderen

Hjemkommen kriger finder sin hustru gift. Fra Honore s miniatyr i Gratians Dekret i bibl. i Tours. spæd begyndelse, og at det profane kanne, men samtidig er det i det 13. alderen at utvikle et profant maleri, naar hele kunsten i saa høi grad blev stillet i evighetens tjeneste. Dog den katolske kirke er rummelig og forhindret ikke at der kom adskillig profant ind ogsaa i den religiøse kunst. Profane frem# stillinger som drikkelag og lignende findes i religiøse verker, og der blev her og der puttet ind baade karikatur og folkelivsskildring, helst selvfølgelig under et religiøst paaskud. Rene historiske billeder fandt man baade paa vægmalerierne og i de nationale sagaer. I de mere videnskabelige verker, de filosofiske, medicinske, naturvidenskabelige og fremforalt juridiske, som middelalderen formet, findes ad? skillig som ogsaa peker mot et friere profant maleri. Vi indrømmer villig, at det kun er en i middelalderen helst optrær under en religiøs aarh. en umiskjendelig verdslig strømning, som gir sig utslag i et forsøk paa en kunstnerisk frigjørelse fra kirken, et forsøk som det er av stor interesse at forfølge paa maleriets omraade. Det hænger naturligvis sammen med, at kunstnerne mere og mere blir lægfolk, og at deres verdslige syn sterkt præger det religiøse maleri. Et arbeide som dronnig Marys psalter er gjennemaandet av et friskt verdslig livssyn. I vore legendefremstillinger og særlig i Nedstryn?antemensalet har vi det typisk fortællende, det litterære maleri. Bak Nedstryn?mesterens episke skildring trodde vi at se adskillig av tidens profane maleri i vort land med det høitidelige, festlige og pom# pøse som var over gotiken. Den mere demokratiske folkelivsskildring forekommer sjeldnere. Adam og Eva før og efter syndefaldet paa Aalsmalerierne maanedsbillederne, hvor livet og arbeidet paa landet skildres efter aarstiderne, hadde man et grundlag for folkelivsskildringer som senmiddelalderen i høi grad utnyttet. Av vort kjendte materiale spores ingen utvikling paa dette omraade. Maanedsbillederne var kjendte hos os, men blev ikke saavidt vi kan forstaa optat til friere behandling av vore malere, mens der i Henrik III’s vægmalerier forekommer en stor allegori paa vinteren. Merkelig nok er det ved illustrationen til love og dekreter, at der synes mulighet for at et rent profant maleri skal kunne vokse frem. Her har vi genrefremstillinger som utvikler sig til rene folkelivsskildringer. Det skolastiske i middelalderen gjorde, at er et par typiske billeder i denne genre. I Falden kvinde tilbydes egteskap. Gratians Dekret i bibl. i Tours. Fra Honores miniatyr i 192