Norges Malerkunst I Middelalderen

fiff niur vn iK^U inspir dS^^^^ ron ft nmccbnc fe frøian an man^a^ ncrtniniv «nå tnenuurr paraît »unique fe ntinümM at teaotm 4rø fois ni foin paiai# ft mir vu pair otftd i Cafta m (o" ^dvn 1 oi|mîwai»n orf4 tt 006 eba a mir 1 bufA & ntouiTtivinT en «fl) vos pe nø fopaisitt ocs huuirm Gjestebud fra Alexanders historie. Kgl. Bibl. Bryssel. JURIDISK GENREMALERI llerede ved Haakon Haakonssøns hof var der en skriverskole av mere profan karakter. Kongen lot oversætte en række av den franske og engelske romanlitteraturs mesterverker, og ved flere av disse arbeider er det omtalt, at det skedde ved direkte foranstaltning av kongen. Ogsaa hans søn Haakon den unge deltok i dette arbeide. Det blev fortsat under kongens efterfølgere. Bjarne Erlingssøn av Bjarkø samlet saaledes under sin diplomatiske sendelse til Skotland 1285 paa litteratur egnet til over# sættelse, og Haakon V og hans litterære hustru dronning Eufemia fortsatte disse verds# lige litterære traditioner, som den hele tid synes direkte knyttet til hoffet. Som Haakon V’s bibel har denne hoflitteratur sikkert været illustrert av mestre beslegtet med vore kjendte malere. I tegneboken saa vi flere motiver som likefrem kan være gjenskin av denne kunst. Vi saa drikkelag og kamp med trolde, fuldrustede riddere og flere rytter# fremstillinger. Netop rytterfremstillingerne laa midt i tidens aristokratiske kultur, hvad flere av vore segl gir et saa tydelig billede av. Allerede kong Sverre opfordret som bekjendt kong Magnus til tvekamp tilhest efter ridderes skik (riôum turnreiô, fyrir pvi at pat er rikismanna siôr). Den franske romanlitteratur som danner forbilledet for vor, har flere interessante profanbilleder fra denne tid. Vi avbilder et gjestebud fra Alexanders historie og en initial fra en Aristoteles#kommentar som gir et litet billede fra et middelaldersk universitetsauditorium. Men selvfølgelig var det vanskelig i middel# 191