Norges Malerkunst I Middelalderen

betydelige kunstnere. Av den senere litt internationale franske indflydelse i Haakon V’s hofmaleri, som vi har kunnet følge, gjennem islandske miniatyrer og tegnebøker, videre saavel i monumentalmaleri som i staffelikunst, har vi heller ikke det rette indtryk, fordi hovedverket inden denne gruppe mangler hos os. Men man kan nok være klar over, at netop her har en stor ukjendt samlet bestræbelserne — vi har nok hat en «mester Ignotus» i Oslo ogsaa under Haakon V. Stilens spændkraft synes at betinges av en brytning først mellem ældre Oslokunst og avveiet fransk høigotik, dernæst ved indflydelse fra Legendemesterens mere svuL mende stil. Denne Osloskolens brytning er koncentrert i tegneboken. Og spillet forts sættes heftigere og med større kraft i antemensalerne fra Bø og Ulnes. Det er de samme brytninger som i tegneboken mellem baroktendenser og klassisk følelse, blot at dimensionerne er blit større. Det baroke problem er blit et av Osloskolens problemer, og stilens spændkraft som betinges av brytninger, har fremkaldt nye muligheter — bragt gjæring ind i den gamle vin. Detalj fra Ulnes=antemensalet. 190