ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
Mand og kvinde. Maleri paa Ledveloftets portal. aand svæve over fremstillingerne, selv om stilen er senere og forskjellig. Men noget av det vævre og pretiøse gaar dog igjen. Man tror saaledes næsten at det er med vilje han som indledning til kapitlet om egteskapet tegner op en uhyggelig romansk drage. Flot er billedet som behandler understøttelse. En ung herre hjælper en gammel sykelig mand. Nedenfor har vi en bønfaldende kvinde med sit barn, et litet gotisk genre# billede om den bortkomne fader. Ved Mannhelgebolk ser vi en mand betale bøter og en fremstilling av en ridder som slaar en anden ihjel. Forresten har vi genrebilleder i fremstillingen av en ung mand, som gjør sin odelsret gjældende, jord som bygsles bort, hval som deles, mand som slaar av en handel, baat som bygges, en far som tar farvel med sin søn som skal ut paa farmandsfærd. Ved Tyvebolken ser vi en misdæder som føres bunden frem for dommeren. Nederst inde i ornamentet har vi manden i lænker, og i margen er han hængt, mens ravnene kredser om hans lik. Ornamentalt kommer særtræk ind. Kunstneren bearbeider originalt den gamle Harald Haarfagre med skjænkesvend. Flateyjarbok. Gl. kgl. saml. 1005 fol., Kgl Bibi., Kbh. 26 romanske ornamentik og skaper paa dette omraade en virkelig ny stilfølelse med et islandsk særpræg. Genrefremstillingerne derimot peker sikkert mot norske arbeider. Enkelte fantastiske figurer viser ogsaa for# bindelse med tegnebokens kulturkreds. Vi har saaledes tre serier av juridiske genrebilleder, som gaar tilbake paa tre forskjellige redaktioner. Vi kan gaa ut fra at disse ogsaa repræsenterer tre forskjel# lige kunstatelierer, som arbeidet de norske lovbøker. En mere høitidelig hofskole som utarbeidet landslovens officielle codex. Vi ser for os den høitidelige introduktion, videre det skolastisk docerende, som ut# vikler sig til det folkelig belærende. Vort eksemplar er fra skolens senere arbeider. 201