Norges Malerkunst I Middelalderen

Ældre mand hjælpes av yngre. A. M. 350 fol., Univ.-Bibl., Kbh. Nederst kvinde med barn. Ved kapitlet om forsørgelsespligt. I den anden type har det folkelige tat overhaand og kan gaa tilbake paa en populær redaktion. Det ene genrebil# lede avløser det andet med slagsmaal, farmandsfærd og forbryderes avstraf# ning. Det kan være av ældre type og denne kjendes nu kun fra islandske arbeider. Tilslut en vittig illustrator, en ornamental begavelse, hvor man fjernt sporer noget av det rationalistiske og kunstneriske vid som det evige Paris gjennem mester Honoré bragte ind i miniatyrkunsten. Det er noget rokoko og 18. aarh. over denne eiendommelige kunstner som holder veien aapen for mange slags gjetninger og hypotheser. Likesom vi tydelig saa strømninger henimot en gotisk barok i Bergen som i Oslo, saa er det som vi her i vor kunst aner noget henimot gotisk ro# koko. Var det under kong Magnus og dronning Blanka, saadanne indsatser kom op i vor kunst, og har det været andet end noget rent tilfældig? En del islandske arbeider tyder paa, at stilen var mere utbredt end man i sin almin# delighet nu har indtryk av, likesom man i seglkunsten møter noget av det samme. Foreløbig staar dog Skardsbokmesteren ensom i vor malerkunst som en flot og munter repræsentant for en kunstnerisk nedgangstid. Ogsaa kongesagaerne illustrertes paa Island, og her bryter den profane kunst frem. Den islandske prest Magnus Thorhallsson illustrerer mellem 1387 og 1394 Flateyboken. Harald Haarfagre med sin skjænkesvend og Haakon Haakonssøn med sin søn i høi# sætet er jo den slags profan kunst, som vi let tænker os yndet av hoffets malere. Desuten har vi slaget ved Stiklestad avbildet, andre kampscener, væbnede mænd bak skibsræling, en munk med lang phallos, krigere med bue og lanse o. s. v. Det belærende i middelalderen, som kunsten sjelden lot ut av betragtning, kom ogsaa frem naar naturen betragtedes. Hvert dyr førte sin moralske tale til mennesket, og denne tale søkte man ofte kunstnerisk at understreke, imellem med et folkelivs# billede. I den middelalderske moralsk#naturvidenskabelige bok Physiologus, som alle# rede under Haakon Haakonssøn var kjendt i Norge, findes der foruten dyrebillederne ogsaa forskjellige fremstillinger, som peker mot en rikere motivkreds. Vi har strids# elefanten med væbnede mænd, krigsskib med mænd i kamp mot sirenen. Vi har ogsaa et fornøielig billede av kentauren, og som tekst til billedet er det bedst at citere Phy# siologus. «Den (kentauren) er nemlig fortil menneske og baktil dyr og betegner ved 202