Norges Malerkunst I Middelalderen

^® M^ Gode og onde magters kamp. Chiaki Illustration til Davids salme XLIV i et engelsk psalter. Bibi. Nat., Paris, Ms. Lat. 8846. DE GOTISKE KULTURFYRSTER ENGELSK MALERKUNST UNDER HENRIK III OG FORBINDELSEN MED HAAKON HAAKONSSØN or malerkunst begynder under Haakon Haakonssøn, kulturfyrsten i vor historie. Som de samtidige monarker, Henrik III i England, Ludvig den hellige i Frankrike, keiser Fredrik II av Tyskland, som han stod i tildels intim forbindelse med, var han likefrem personlig interessert i at arbeide kunsten frem i sit land. Hans kulturprogram er tydelig nok formulert i Kongespeilet, hvor vi ser hævdet, at majestæten ikke alene er kilden til al offentlig magt, men ogsaa oprindelsen til forfinet livsglæde og dannelse. Kilden til al offentlig magt ønsket de gotiske monarker selv at være, og de arbeidet konsekvent henimot enevoldsmagt. De tok i saa henseende litet hensyn til Thomas av Aquinos fromme parlamentariske sværmerier. Dette gjælder like meget «helgenen» Ludvig IX som «fritænkeren» Fredrik II eller den svake politiker Henrik III. Som de græske tyranner, renaissancens fyrster eller enevoldstidens konger søkte monarkerne sit magtprograms ideelle berettigelse i utstrakt mæcenatsvirksomhet. Dette er god gammel enevoldspolitik. Samtidig gjaldt det i middelalderen at hævde den verdslige magt likes overfor kirken, som saa at si forsøkte at monopolisere kunst og kultur. Fredrik II’s glimrende kulturhof i SydsItalien stillet sig ogsaa i bestemt opposition til middelalderens kirkelige kultur og bygget maalbevisst paa antiken og orienten. Ludvig den hellige, som stod midt i den samtidige kirkeligsfranske kunstbevægelse, formet sin egen hofstil, hvor bl. a. den tydeligste overgang til høigotik markeres baade i arkitektur, skulptur og 1 1