Norges Malerkunst I Middelalderen

maleri. Ogsaa Henrik III’s merkelige mæcenatvirksom? het fremkalder i England nye kunstneriske impulser. Paa alle omraader var han virksom, i arkitektur som i skulptur, malerkunst og kunstindustri. Det synes næsten at ha været en ren renaissancedrift mot skjønhet over denne i politik ofte svake og holdningsløse konge. Hans direkte indflydelse paa engelsk kunstliv kan neppe overs vurderes. Like siden angelsaksernes tid hørte England i mid? delalderen til de kunstnerisk ledende land i Europa. Ikke i nogen anden malerskole i middelalderen møter vi en saadan kraft i uttrykket, saadan formsikkerhet i iagttagelsen, som i den angelsaksiske skole. Naturligvis mangler evnen til at gi det menneskelige legeme de rette former, og naturen sin rent naturalistiske sandhet. Figurerne er langtuttrukne, hænderne for store, benene for lange, men disse feil overvindes ved en nervøs bevægelighet, en magt i uttrykket, som stadig sætter en i ny forbauselse. Desuten møter man den rikeste ornamentik. Det er ikke tvil om, at angelsakserne staar sterkt under byzantinsk indflydelse. Græske ord og uttryk møter man i det angelsaksiske latin. Græsk var likesom finere, som fransk i det 18de aarh. Kongerne kaldte sig f. eks. ofte «Basileus». — «Eadredus basileus Anglorum» omtales i kongebreve, og vi hører tale om græske biskopper i England. Da saa de mægtige samfundsopbyggende normanner erobret England, viste de sig paa flere kunstneriske omraader at være de beseirede underlegne. De dyrker arkitekturen, kunsten for herskere og for herskerfolk, og fører derind en storstilet magt og masse? virkning. Deres arkitektur er matematisk, næsten kubistisk, for at bruke et moderne uttryk, men paa de rent kunstneriske omraader, paa maleri og paa prydkunst, dér fortsætter i meget de angelsaksiske traditioner. Den nye stil fjerner sig noget fra den gamle angelsaksiske, men i sin fantasifulde rigdom, sit dramatiske liv, den kunstneriske utførelse, føler man sammenhængen med den ældre tid. I slutten av det 12. og begyn? delsen av det 13. aarh. er det, som en formelig storm raser i den paa byzantinisme op? byggede formverden. Denne storm spores mange steder i Europa og har formet grupper, som i vild særhet ikke finder sin make i hele kunstens historie — den østasiatiske ikke undtat. Men intet sted gaar bølgerne saa høit som i den øst?engelske kunst. Det kan være tilstrækkelig at henvise til det mægtige psalter, som opbevares i Nationalbiblioteket i Paris. Vi avbil? der en illustration i Davids salme XLIV, som viser, hvorledes Gud skjærmer sit folk likeoverfor hedningerne. Hvilken lidenskap er der ikke kommet ind i den byzan? finske stil, dens ranke høihet er hvirvlet bort, og isteden et liv, som gjør denne tids engelske malerkunst til en av de interessanteste i kunstens historie. Denne bevæ? gede engelske byzantinisme er det av betydning for os at studere, fordi det er av denne jordbund, vor maler? Fotvaskning. BM- Mus., Royal MS. Westminster=psalteret. 1Dxf. 4. 2