Norges Malerkunst I Middelalderen

DET MALERISKE I MIDDELALDEREN OG DEN NORSKE MALERSKOLE yzants var den tidlige middelalders store kunstby, som Paris var det for høigotiken, Florents for renaissancen. Skal vi søke at skaffe os et over* blik over det specielt maleriske i middelalderen, for derigjennem at faa en virkelig bakgrund for vort middelalderske maleri, saa hjælper os ikke de stilistiske forgrundskræfter i Paris og London. Da maa vi læn* ger tilbake, og da støter vi straks paa denne eiendommelige, omstridte og gaadefulde kunstby ved Bosporus. Det er to ting vi straks kan fastslaa. Byzants var under hele middelalderen antikens store konservator, og orienten var byens opland. Herved forklares Byzants’s politiske saavelsom kunstneriske stilling og den magt byen gjennem hele middelalderen utøvet. Hvad betød saa dette rent malerisk? Det er nu blit mere og mere klart, at ved antikens utgang fandtes der et fuld# stændigt impressionistisk maleri. De pompeianske vægmalerier, rester av hellenistisk kunst i Ægypten og Syrien, og adskillige haandskrifter viser med tydelighet dette. De ældste kunstnerisk utstyrte haandskrifter som Josva*rullen i Vatikanet og Genesis*boken i Wien er ren impressionistisk illustrationskunst, likesom en række byzantinske minia# tyrer imiterer denne antike teknik. Vi har tydelig her en følelse for maleriske værdier. Man kan forfølge ganske vidtgaaende farveopdelinger f. eks. ved ansigt og hænder. Rødt, gult og grønt er sat ved siden av hverandre i flekker, særlig da den sidste farve, som spiller en stor rolle i byzantinsk kunst. Man arbeidet ogsaa med hvitt i forskjellige toner, violet og rosa, for at opnaa bestemte koloristiske virkninger. Denne antike im# pressionisme blir trængt tilbake, det var ikke paa dette omraade byzantinismen blir vir# kelig skapende, men ikke desto mindre støter man stadig paa mindelser herav selv der hvor man mindst skulde ane det. Dette har flere forskere som har arbeidet med det byzantiske maleri som Konda# koff, Tikkanen, Diehl fremhævet, og i det senere byzantinske miniatyrmaleri ved siden av de strenge aristokratiske stilformer har de set et folkeligt element. Det er den for# trængte antike impressionisme som viser sig. Den er blit en slags folkekunst som lever igjen i religiøse smaabøker som psaltere. I høitidelige byzantinsk paavirkede tyske haand# 221