Norges Malerkunst I Middelalderen

13. aarh.s stil. I. A. Herbert siger i sit verk «Illuminated manuscripts» (London 1911) om denne Crowlandmester: «Her finder vi den engelske tradition i linjekunsten, fri for angelsaksiske ekstravaganser, fæstnet og modnet i kontakt med anden kunst. Linjen er nu blit fast og klar. Der er en tendens til at gjøre legemet langt, men den fine, livlige karakteristik gir disse tegninger en helt enestaaende tiltrækning.» Den nye linjestil møter vi i Westminster#psalteret i British Museum, og denne gaar nu igjen i en række arbeider. Det blir noget ekstravagant, skissemæssig i linjeføringen, forsøk til realisme i typerne. Bevægelsesmotiver overdrives ofte sterkt. Se apostelen Johannes’s ene ben ved fotvaskningen. Det bekjendte Peterboroughspsalter, som findes i den antikvariske forening i London, har en bestemtere, mere markert strek. Billedet s. 4 av en tronende Kristus er et nærbeslegtet arbeide. Alle disse billeder skriver sig fra klosterskoler, som vi staar i en intim forbindelse med. Likesom vi i vor malerkunst vil finde tydelige spor av paavirkninger, saa har vi i Carrow#psalteret i den bekjendte privatsamler Yates Thompson’s bi# bliotek et grovere psal# ter fra midten av det 13. aarh., men dog nær ind# paa Peterborough#psalte# rets stil. Det er muligens arbeidet i selve Bury St. Edmund’s#klosteret, hvor som bekjendt erke# biskop Øystein opholdt sig som landflygtig under stridigheterne med kong Sverre. Her har vi den samme markerte linjestil, og hvad der for os er av særlig interesse, en serie fremstillinger av St. Olav. Vi har Olavs drøm, sla# get ved Stiklestad, hans seilads, legenden om den overfaldte prest, samt Olav paa tronen. Man forstaar, hvor intime kulturforbindelserne var, idet Olavslegenden fuld# stændig korrekt frem# stilles i tidlige engelske manuskripter med tildels ^ii>./ .1 I) L1J^-<«/^fi^*.J^^ & 'øKro- ■ tdum tarmm.Satan nimm nntnia tits itinmil tatitta «nur fim fanana Inffiifpr Mt fri riuatr fttp nonne .byan); darf.fhrinxtrfai rifter frutiftrluts lu am qli aroma’irfîtnftr Itttan artmriij Afl»n.mrrq.luaii> dian innrt»» norm» fithunqirifiiwjriinanr dite miiur.br qtiaptnie.fairhiinmiininiin mnirdio aqiuKirtunlftr iiqiurfav.lquis.frfair Jr’ ftrnUtncnttnn dnufiap aqunfqttcanr fup finnammnino Irøtiitr annrfub fir mamniro.fr fan riftra.tJohunny firma mcnnnii triif.«hun. Mali ritncfp:im.i nr dire fals.btririiaotniA-fongtr^rilim aqurque firti trio fimrtn lortmi imnm. i<i|ptn‘,ir,witw frtiuyrfrini friiornitn* antnm nrtam amgirgnnoncsq:«tatar .iprUimtr maruicinidirda»tjdr Ion iamixrtnincr trrr.i hrrtnm inrrmrmi fananrm fanai ilignmn pmnfnrf.m arf frutai u.irr.1garns tam tnffantnt fantrip firfup imnm.frfan dl mi Irp mitr ira Ivrtnm mirntnn iiiffnnutifenf titan trenne ftmm ligimtnq«tinenf frue amlin»muiindlkp fananrm falm taf fti.im■CruidirWq.ed tonuinnfein ar ur* jr i mane duetant» • bure «une «ns-fitfr. teunnann ni firmaments trit urdnulnt dum at nothinifmnnband tmnpUH dies rannt» ur famine mhnuamto trin illnminrnnmiun.frfem eftnsi fmtq.* duo magna inmmanadtiiatv mmur pr ritte dut.ilntmtMttmtlîitrjtârnortt.tr fkltas.frprimetuf ni ftmimnmro oli urin rnrnrftip ternini i feta dienetnolh.itrin uitrmir hunn at midnrf frnidtr iarfqj iwtenum ifmidtitcsprininncdicsqr£ Spurt ».pnoucinraque trpmcnitmiiam* i notante fup mwm.ta firmaments oli Miwmssmå^^ helt lokale optrin. Sam# Fra Robert av Bello’s bibel. Brit. Mus., Burney MS. 3. f. 10. 6. 5