Norges Malerkunst I Middelalderen

kongelige personer. Vi har dronning Ingeborgs psalter i Chantilly, Margreta av Bour* gognes psalter i Bibl. St. Geneviève, dronning Bianca av Kastiliens i Bibl. de l’Arsenal i Paris, Johanna av Navarras i Manchester samt et par andre. Blandt disse kongelige psaltere hører Kristinas. Den fremragende kjender av miniatyrer, prof. Haseloff, siger . nwuu Wiwill«iwpinnHp røbrø^nrøftrønf?ærønn dSm' hWMnnuoalqgørocrøtfar 'ttnf? . Irewiimni nønfrtmar<prøiiø" utttufitpiarø næntAtiø ignora? M^tøm tont øpingnniroflå irpgnmropflmHhe ogiÄtjiitfir ’flbøiinn -tørøirfinmna fm'inni- ftøæittrmrøniøtrøi.iptøhfqø ?ørømirl)øorørøtui.'*fi matøft nEiniøttttztuiæimnm fæltø-a ’fitytiitf Iblandt rørøifnrøltifo >1jwuø«4 Wnjfømhrtijicnifmr.- ‘liflir D? Tmelintfi rrmpyft>&?cy niucum tirthnvaiænttanfanru 'Målerør ct^ttttitiffaÄ n^Mittmotøcæ nnmifmd^ni uiøifrønpithi min jgræjifniv ittuødtøtiiöpf Imo ^ øtnuip' tonarreo'ftnnwmûofuftntâa w^MtumtmaUtiH a aime tua* tøm-n^iiøii^øiimiaftnir. tital narøuftui tot^ unttttutwttientmtøiimiu^r tiæiomf^atønnqumrnmit ^qut rfonnWplrøtørøiairønnt • fØlintnnnMtønc^iim^^^ irnuiw pwppirønrø An ørnene WKftmuuC^mirø^ ntmonøfeettømøinnpfinnnii rttnevnfænr initøø jta. æntetøitnpi4nra|n1nttnfltenr wimntf øftnyfr.wnoam nem - nom t ivnKom piluwveumxmam un trat» * c# tranen oørø tunpant ntinn• Twntnftimtinnnn tiffanaorø^ønnia' nrøf-«mç tø &iptenntnmnfernannt rrawfprtrrrctiarraiirrqtømt -ttiæ i^fflpftitr^wmtitttø 'tftønru cDfmptafcnntøttrhmmom rømte pimof^ ftøimmW fhnnrø. 4 rømfirtrørtfrøirøn retort- ej pmMtøn otflrømtmn ffapuw tmøhijf.mipii' filttrønenaurøplnnentn pfrøiibwftø 1«fe^önfftøtøitøwørørf amitfar affilöö-Änon løtpmttn pn# ømtrønn' rørøjøemtowiimrøintta ewføpf trø-Uefrømrøntømø . Amfø qftw® pnæthuirmfyiønh enrøø filnmii f« ^ Ifaflautme øftfø W^^twwnpirnieHci -Hifrn.tøaø irøi'^rttteftrtnniffi- 'iaiitnniuritt .ntø ttf nl^tiiop ffirøtunH&aMTiaftrt& |trø frøn ft fornød fttøittfm fir ttarel i ætanftfpetleffoløniøif.fiøprpø røffrø.«rønHielt æaft-'trtrmmatn ttø fhupuia t001f [afopnnnf «Tnt/ ftfinn nom røimi. wtov ftt)røfijmøepugnafmp m ttø poumrnterøtøimt ttiitineipwt' Maria med barnet. Aslak Bolts bibel. Det Deichmanske bibliotek, Kra. om Kristina#psalteret : «Det er blandt de bedste i denne stil. Sammenlignet med dronning Biancas psalter er det noget enklere, men med en livlighet i foredraget, en kraft i uttrykket, som tar en. Figurerne er ut# præget gotisk kunst, endogsaa henimot manerisme.» Arbeidet er et mesterverk i den skisse# mæssige og bølgende rike linje# stil. Det er mulig, som det fra engelsk side hævdes, at stilens oprindelse maa søkes i England, mere aandfuldt og sprudlende er den i hvert tilfælde ikke be# handlet nogetsteds. Her har vi denne Chartres#linje i kunsten — en egen svai, let, lekende linje, som har faat sit monumentale uttryk i nord# og sydportaler# nes skulptur ved katedralen. Her er dette egte franske spil med dens detaljglæde, f. eks. ved livbeltet og bevægelsen i en liten dragtfold. Stilstigningen paa fransk omraade har vi saa i Aslak Bolts bibel. Rent kunstnerisk led bi# belfremstillingerne i høi grad ved en forandring av formatet, som netop kom op i Paris. Biblerne blev nu smaa i forhold til de gamle store og festlige. Dette præget ogsaa billedfremstillinger, som tok mindst mulig plads. Dette lille format har fremstillingerne i vor bibel, men man kan dog med tydelighet studere den nye markerte linjestil, som selv i disse ganske smaa figurer betegner et skridt i retning av monumentalitet. Bibelen er et pariserarbeide fra omkring 1260. Midt iblandt alle Øst#Englands kunstnerisk arbeidende kræfter staar Henrik III’s hofskole. Denne har han personlig fremmet, og det ser ut til, at den engelske renais# sance i monumentalmaleriet, som denne periode synes at eie, likefrem skyldes hans personlige initiativ. Selvfølgelig har de samtidige klosterskoler rundt om London, særlig, som vi skal se, det nærliggende St. Albans#kloster, øvet sterk indflydelse paa 8