Norges Malerkunst I Middelalderen

utformingen av hans hofstil. Ved siden herav maa vi huske paa, at gjennem hele det 13. aarh. har det engelske hof staat under fransk indflydelse, likesom de kunstneriske forbindelser altid var intime. Det er ved sine slotsbygninger, særlig ved anlæggene i Westminster, hvor kongen skal folde ut sin kunstinteresse og sine mæcenattilbøielig# heter. Først hans nybyg i klo# sterkirken, «den mest uengelske av alle Englands kirker», som den er kaldt. Dernæst bygnin# ger i selve klosteret og tilslut hans slotsanlæg. Slotsanlæggene i Westminster bestaar av en række haller. Den store hal var bygget av Vilhelm Rufus i 1099; den forfaldt, og Rikard II reparerte den med store omkostninger. Ved siden laa St. Stephanus’s kapel. Ivestfron# ten av kapellet mot den store hal aapnet sig den lille hal. Den hørte ogsaa til de ældre anlæg, men man har fundet buer her fra Henrik III’s tid, saa han har ialfald arbeidet og for# andret paa denne del av byg# ningen. Helt fra Henrik III skriver sig derimot den saa# kaldte «malte hal». Hele slots# anlægget var et kompleks av gammelt og nyt. Her var helt normanniske dele, og disse for# enedes nu med kongens goti# ske nybygninger. Slotsanlægget brændte i 1262 og i 1298. Det armegrant »»tit metnhgmt atfa»mtåp-'cgøåøratmuøt po ranûfinn nit mefla ptofø.*-$ oDuim ie^nita< rmftrtiic fftum pæøtnn# uiMufftwae^faufH tuntuøirarf arøtrmpnatuer 'fmø ctufftatipön- > nittneetittfpauma epnumoublie« tavartf#anr finicnis æphanytruM eine tiwun ?utantrs traiifltmurft '| mfan 'ttncniret cincniræiinuwn! .nf^ cruænnihitunoi øtm Culføm ørføinpumrfiltern latines euis-o tllt ætiniwr ntröraiiirmfaratufo i itWfentf-Frantnauaufiniuutu i nrnieurøntørurtiømauf- Ulme'' S^ässl monotnunttæp ramrtttanwiwptmemfmcjf tuønhitnim pnnnpnimrniowwmi ittrrh/tpfontiittf-auønttlcaumFi tifaw^n ^lmtMi^frop'^riiwanlua ’ fcntmgnnutCImnurcøitainpnntr Dit einn-Tueffocarof tn ehnitn femti » rørerecmm ftnip:4 Dt^eit tt finme ira »yrp ro tf nøn dDrennlrøns frø m-^rpfromifPlantern mepan aarnra optimum aste møraficrø- oitçrntrøøriineni Inder aranøDt uocônatia dougranurav®<^ui pnwicDconeni finir ticiDiinuni^M ttcficaquainmùoiacmFifirolc tnofliD?aus-Tlmraücurutünn i quo øprunsi - lir ;oua quafanpp rem3 tocoputrop qui oamhuntm mhnA qutiøoitur tn.na arüfufa' irøltnramøtru ofte Duc forme7 $nømtuuni-rtituautf «nnatua- tante qicgamf4ptuptgofumiaa» iottretanren 5mrømt-0 tamunflT drat aWaiuffumtfenuffue-fùftô hu3fomamamftmuni ffataum cranta raturant tfr^pørm-øtego ni qpDnütlUttnöitnt mrtmini Optra 61.03 Diuunme tmebfmy fim»Cv w *»»» -.»■»» ft» ftr».-i -4ft fnet- ; jløtiantur qinDaufount rnidjipuQ)/ ■i^ øjn anen: ficm^Knæ efuttoneûia- Clønfitttoi mi^nimietoxø tnco- îmetra nffurn foutntø win-Qtn afonratmug iputpif-ur Caluam foawr;ipûïitWâi2i ‘tnearn gfjUmug Dauth- >>j^'faBgfnr rôtml# tfto-' pænænnftm^ oønerphmim nnroftuøf- frahl lunt prtnmi tuen- Vugam inuuuf tue muntr mis er fiw ünare m man mtldjifflalM» nf-atçnufunf-ø' firgretöteutfueregre- upirahirttra' tôtiiP? mipIrtirnttn.if- aquaiMnr dpi rainrànnTwo c tonarre îutaDtDtr.' räeaCtateDrrcipnD- anetuia- ,^onfeda utn rounne mura ®wei W^tnroim ofmounion ^ Q^atæ.^ naøpirnrøimnfiinin«nøiioinnttreø 1 eiufqonfi31î04mapnftantra opus mu ♦ nttotawuttnantt in fdm fcft<i>tmøu ' am ftntmttrrtnitû fuop mifwinraami fmmDnketonrrmrnrnup; fatoare cwtnfdmæûa ’irm ftirmnuttt qpmfif jouaumntaDtr pføfuø<lrærtutelle' Duntern getrau op tuanuum aufurene ?niDinnrø^®rtta ønnarnanlrø cftunrani^fduMmuirateaeflui trøttttenipOTnitniftt Drtfjpl’o foø^ TmnrmtitlfärertnWttmutm futtene tnrn ^fhWfrttinn etnfrintiitmi finifrn- restaurertes igjen, byggedes op og benyttedes til over# og un# Apostle. Aslak Bolts bibel. Det Deichmanske bibliotek, Kra. derhusets møter helt til 1834, da de gamle Westminster#haller brændte. — Disse slots# anlæg, som kongen gav et monumentalt kunstnerisk utstyr, maa vi se litt nærmere paa. I sin tjeneste hadde kongen en række navngivne kunstnere. Først nævnes allerede i 1219 en mester fra St. Albans kloster, Walter fra Colchester, som kongens hofmaler. Av sin kollega Matthæus av Paris kaldes han «pictor et sculptor incomparabilis». Han malte i forskjellige av kongens slotte; særlig omtalt er i Guildford slot en korsfæstelse og en tronende Kristus med de fire evangelister. Vi har en kunstnerfamilie i kongens tjeneste, Odo av Westminster og hans søn Edvard. De er baade guldsmede og malere, og synes en tid at ha indtat en ledende kunststilling ved hoffet. Disse mestere har for en stor del arbeidet i slottet i West# 2 9