Norges Malerkunst I Middelalderen

De gamle slotsanlæg ved Westminster. Det er, som man vil forstaa, en hel skole, som arbeider i monumen# talkunst; det betyr intet mindre end en kunstnerisk renaissance, bygget paa aarhundreders malertradition i England. Av alt dette er nu yderst litet bevaret. Ved Westminsterpalad# sets brand ødelagdes en række av disse billeder; dog blev de restaurert, væsentlig av Peter fra Spanien og Walter fra Durham. Senere tider har faret haardt med de gamle billeder; de ødelagdes og blev overkalket. I 1819 har maleren Stothard gjort no# gen kopier for det antikvariske sel* skap i London av en række billeder, som da blev fundet. Disse er offentliggjort i Vetusta Monumenta bd. VI. Det er vanskelig ved disse at kunne trække sikre stilistiske slut# ninger; men stilen er præget av den senere høigotik, som arbeidet sig frem i Henrik III’s senere regjeringsaar og fortsatte under hans søn Edvard I. De bevarte malerier er dels fra det gamle testamente, dels legendariske skildringer. Et par arbeider tilhører dog den ældre stil og omtales allerede av Stothard som ældre. Det er nogen kristelige dyder i vindusnicher. De er av særlig interesse, fordi de vistnok tilhører Odo og Edvard av Westminsters stil, hvorav saa yderlig litet er bevaret. Dog findes der endnu bevaret i engelske kirker nogen større vægmalerier, men disse er nu noksaa ødelagt. Her avbildes en interessant fremstilling av lykkens hjul fra katedralen i Rochester. Den kronede lykke holder i sin haand det store hjul, hvortil menneskene klamrer sig. Nogen stilistisk bearbeidelse av dette materiale foreligger endnu ikke. Henrik III’s monumentalstil har arbeidet sig frem paa engelske traditioner med islæt fra Frankrike og, som vi saa, fra Italien, ja endog fra Spanien. Grundlaget for stilen maa dog søkes i de engelske klosterskoler, og da særlig i det gamle kunst# sæte St. Albans nær London, hvorfra to av kongens navngivne kunstnere Walter fra Colchester og Johan fra St. Omer skriver sig. Allerede i Vetusta Monumenta nævnes arbeider av den bekjendte St. Albansmunk Matthæus av Paris som beslegtede med monumentalmaleriet ved Henrik III’s slotte. I det person# lige venskap mellem Henrik III og denne literært som kunst# nerisk rikt utstyrede personlighet har vi ogsaa et bevis paa den nære forbindelse mellem den kongelige stil ved Westminster og kunstskolen i St. Albans. Fra 1236 til sin død 1259 var nemlig Matthæus veileder for sit klosters skrivere og tegnere I St. Albans klosters krønike omtales han som den latinske verdens største kunstner i metalarbeider, malerkunst og billed# huggerkunst. Han har nok været en av disse gotiske kunst# Lykkens hjul. Vægmaleri i Rochester katedral. 12