Norges Malerkunst I Middelalderen

Apostel paa Ulvik=antemensalet. Enkelte ivrige i fuld bevægelse, andre staar fast og rolig. Hver taler sit indtrængende sprog med forskjellig haandbevægelse. Snart argumenteres med to fingre, snart med den flate haand, snart med haanden mot brystet. Vi har denne kunstneris ske mimik, hvis aner gaar ned til hedensk kultus og antikt teater, og som i middelalderens kunst spiller en saa stor rolle. Disse fine og ofte kom# plicerte haandbevægelser danner et akkompagner ment, som ledsager den kunstnerisk fremstillede handling, og som gir liv til dens bundne form. I den gamle kristelige kunst talte de sit bestemte sprog — betydde velsignelse, bønfaldelse, var ut# tryk for sorg, anger o. 1.; nu er de blit rent dekora# tive. De hører her med i kunstverkets økonomi — er ren kunst, som intet har med den literære forstaaelse av maleriet at gjøre. — Nogen let op# gave er det ikke at frem# stille tolv apostle i ens# artede drag# ter, under ensartede buer. Hvad der redder Ulvikmeste# ren, er fremfor alt hans sikre linjer ved figu# rernes opbygning og ved dragtens behand# ling. Her har vi denne middelalderske linje, som lever sit liv efter sine egne love, som bin# der naturbilledet og gir det monumental styrke °S holdning. Allikevel er ikke linjen tung. Ikke engang grækerne har mere lekende be# handlet flikenes spil, foldernes rytme, ge* vanternes bevægelighet end denne tids kunst# nere. Selve motivet, den tronende Kristus, skal vi oftere møte i vor kunst. I skulptur har vi det tungt og primitivt paa døpefonten fra Skjeberg. De byzantinsk høitidelige hofmænd av apostle finder vi igjen paa kobber#antemen# salet fra Flaavær; livligere, men dog med ad# skillig av den gamle høihet staar apostlene skaaret i træ paa arbeidet fra Komnes. De 28 Paulus paa Ulvik=antemensalet.