ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
Engle. Fra ciboriealter i Hoprekstad kirke. VESTLANDSK BYGDEMALERI Si saa kræfter og mestere i virksomhet i Bergen. Vi tænkte os disse foruten med sin staffelikunst ogsaa arbeide paa forskjellige andre op* gaver i byen, paa glasmaleri og monumentalkunst. De store kirker er revet og Bergens by brændt mange gange, saaledes at ingen rester er fundet. Utover bygderne har vi til gjengjæld et gjenskin av denne kunst, men ogsaa her litet og i brudstykker. Desværre er ikke vore stenkirkers kalkvægge utover landet ordentlig undersøkt. Spor av interessant vægmaleri findes i Kinsarvik kirke. Det synes at være rester av et dommedagsbillede fra denne tid. I Tingvold er fundet rester fra senmiddelalderen. Andre fund kan man tænke sig senere at gjøre, likesom der er forskjellig mundtlig tradition, som ikke er kontrolert. Fra trækirkerne har vi flere rester. Men vi har her for os en fuldstændig spræng* ning av, hvad vi kan kalde Bergensskolens staffelikunst, saaledes at brobygning mellem bygdemaleriet paa Vestlandet og den bergenske malerkunst maa gjøres med forsigtighet. Denne bygdekunst arbeider efter helt dekorative synspunkter. Det gjaldt inde i de dunkle trækirker at faa frem paa større flåter et sterkt markert indtryk. Disse dekora# tive malerier krævet sin egen æstetik, sin egen stil. Netop fordi saa meget av det, som gav antemensalerne sin charme, den præcise tegning, de fine linjer og de avstemte farver, føltes som overflødig, er alt dette tydelig blit forsømt. Det var helt andre vær# dier, det gjaldt at faa frem, nemlig det sterkt markerte, samtidig som det gjaldt at faa det enkelte led at gaa ind i det hele, staa sammen med stavkirkernes søiler og konstruktioner. Vor moderne kunst sees i enkle overbelyste sale, — her er en kunst for det dunkle, for et uensartet, næsten eventyrlig virkende rum. Vi kan derfor ikke med vor tids kunst og rumfølelse bedømme disse arbeider uten at ta dette med i betragt# ning. Det grove faar da ikke blot sin forklaring og berettigelse, men blir utslag av be# visst kunstfølelse — eller rettere, det som forsømtes, var uvæsentlig for helhetsvirkningen. 44