Norges Malerkunst I Middelalderen

Takmaleri fra Aal kirke. Univ. Oldsakssaml., Kr.a. drageblodsrødt. Det kan være kapper, store dragtpartier, et dekorativt motiv eller selve bakgrunden for en fremstilling. Ved siden av dette røde stiller han saa det kolde blaa, eller dæmper det med store graa og grønne partier. Særlig det graa er en ny farve i skolen, som han med stor forkjærlighet utnytter for at tilsløre de brutale farve# motsætninger. I samme hensigt forstod han i høi grad at utnytte de sorte streker, som var saa yndet blandt Osloskolens kolorister. Hans litt grove farvevirkning holder disse kraftige streker sammen, samtidig som de mildner disharmonier. At der bak hans stil staar en sterk og markert kunstner, er ikke vanskelig at se, og vi begynder nu at skimte et par av hans træk. En bevæget linjeføring, er rikt kompositionstalent, en fortæller av rang. Ved en kunstner som Aalsmesteren kommer det nordiske særpræg i linjeføringen frem med en næsten explosiv kraft. Det er ikke tvil om at selve linjeføringen i figurerne ofte svarer til den kunstneriske følelse som ligger bak den gamle dyre# ornamentik. Linjen — baade i konturen og i den indre billedflate, er et nedslag av en legemsbevægelse, som dog bunder i det sjælelige. Den ornamentale gebærde som hele legemet præges av, eier et abstrakt religiøst indhold, som i det ytre kommer til uttryk i bevægelsesmotiver og i mængden av linjer og deres baroke løp. Det er dyreornamentikens uhyre bevægelse og dens inderste væsen som gjennemtrænger det menneskelige legeme. Et motiv som den liggende saarede tjener paa fremstillingen av Judaskysset har i sin voldsomme bevægelse noget av følelsen fra vor dyreornamentik over sig. Maleriet som helhet i sin brutale kraft, sin bevægelighet, sin opdyngen av motiver, er det typiske exempel paa den utpræget nordiske kunstner, som tungt med egen kraft og ut av sit eget følelsesliv søker at forene sine oprindelige stilfølelser med de kirkelige forestillingers abstraktioner. Det er kampen mellem disse formidealer som danner den gotiske stil, og den spores mange steder. Hos Aalsmesteren foregaar 61