ForsideBøgerNorges Malerkunst I Middelalderen

Norges Malerkunst I Middelalderen

Forfatter: Harry Fett

År: 1917

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 256

UDK: st.f. 75(48) Fett

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 292 Forrige Næste
Detalj av takmaleri fra Vangs kirke i Valdres. Efter tegning av F. W. Schiettz i 1841. har han en stav med kobberslangen, som Moses reiste i ørkenen. Det kan tænkes paa Kristus som sjælesamler, men figuren har som Moses horn paa panden. Jeg vet mig ikke at ha set Moses som sjælesamler, derimot findes i Bamberg Abraham fremstillet som saadan, og i mosaikerne i Markuskirken i Venedig findes en profet som sjæle# samler. Det kan godt tænkes — og det er en egte middelaldersk tanke — at som mot# sætning til apostlene, det nye testamentets sjælesamlere, stilles Moses, folkeføreren mot det hellige land — som repræsentant for det gamle testamentets sjælesamlere. Der findes ogsaa en anden tronende Kristus, hvor hele fremstillingen tydeligvis er del av dommedagsbilleder. Kristus sitter med retfærdighetens to sverd i munden. To cheruber staar ved tronen, den ene paa verdenshjulet. Apostlene er gruppert omkring. Vi har baade himmeldronningen som holder sin velsignende haand over sjælene, der synes at stige op av gravene, og vi har den bønfaldende Gudsmoder. I et av de nedre felter ser vi en cherub føre salige op mot guddommen. Blandt følget er en konge og en biskop. Disse apokalyptiske motiver fortsætter saa med en tronende Maria. Hvad som særlig interesserer ved denne fremstilling, er englegruppen. Det er det største englekor i vor kunst, og disse syngende og prisende skarer er med stor frihet komponert omkring Guds moder. De forskjellige arter engle er ogsaa antydet. Vi har de almindelige engle med røkelseskar, erkeenglen med skriftbaandet, en cherub med boken, en sittende seraph med solkredsen. Motivet kjendes i hele sin ikonografiske fuldstændighet med alle 9 forskjellige englegrupper i et billede av Mariæ kroning av Hans Schaufelein i Ahausen. Paa nævnte billede findes ogsaa en seraph med harpe, muligens vort motiv ved den sjette engel. De andre rangklasser i den himmelske stat fremstilles saa med sit scepter, sit sverd, sin stav, sin vand# krukke. I skulpturen ved Chartres møter vi ogsaa en række av de forskjellige slags engle avbildet. Paa tversidens rundinger har vi en nadverscene og en korsfæstelse. Fremstillings# kredsen er her fra Kinsarvikfremstillingen blit øket med en geistlig og to mænd i knælende og tilbedende stilling. Det er vistnok kunstneren selv og hans medhjælper. Tilslut to rader passionsbilleder med fotvaskningen, Judas’s kys, Kristi hudflettelse, nedtagelsen av korset, opstandelsen samt nedfarten til helvede. Av disse fremstillinger 64