Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

co b© under kort Radius krumme Skinner. Selve Sporet dannes af en paa Træskinnen fastsømmet Jernkant. Hver Skinne med Travers veier 19 å 20 Kil.; de ere altsaa baade lette at flytte og sætte sammen, saa at man i nogle faa Øieblikke kan anbringe en saadan »chemin portatif« paa en daarlig Vei eller paa en opblødt Mark, som det ikke er muligt at befærde med Heste og Vogn. Hele Veien indtager kun en Brede af henimod 0m,45 og kan saaledes passere overalt uden Hindring; den lader sig anvende til store Transporter derved, at Byrdens. Vægt er fordeelt paa en forholdsviis stor Længde (i det høieste 100 Kil. for hver løbende metre), hvilket bevirker, at Veien hverken trykkes ned i den bløde Jord eller beskadiges uagtet sin Lethed. Vognene, der kun bestaae af en fiirkantet Trækarm paa 2 Hjul (den forreste har dog 4 Hjul), rumme hver 50 å 100 Kil., efter Omstændighederne i en imellem 4 Jernarme anbragt Kurv. Prisen paa en saadan Vei er 2 fr. 50 c. for hver metre. En Hest kan trække 10,000 Kil, en Arbeider 1000 ä 1,500 Kil. paa en saadan Vei. Man kjender overalt i Sukkerroeegnene de store Vanskeligheder, som det ofte forvolder at faae Roerne transporteret ud af Marken, især i opblødte Leerjorder; man ødelægger Vogne, anstrænger Hestene og sammen- kjører Jorden. I saadanne Tilfælde samt iøvrigt til andet Brug paa større Gaarde eller i Sukkerværker synes denne »porteur universel« særdeles vel anvendelig. •— I Flandern og Picardiet benyttes oftest til Roeop- tagning en Hakke eller Greb med 2 Grene, hvis Krum- ning omtrent svarer til Sukkerroens Middelform; de til Roeoptagning særligt construerede Plouge(') (arracheur (') Det nyeste og hensigtsmæssigste Redskab til Roeoptagning er maaskee det af M. Lefebvre-Flamant i la Somme opfundne,