Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

95 de stærke Hvedejorder, som blive compacte og haarde ved vexlende Regn og Solhede; Roerne møde da Mod- stand under Udviklingen i Jorden og tvinges til at voxe ovenfor, til stor Skade for Sukkerrigdommen; Fugtigheden og Luften kan ikke trænge ned til Roen, og derfor op- naaer den ikke sin fulde Størrelse; de nederste Blade, hvis Function er at absorbere Kulsyre, antage et sygeligt, vissent Udseende og kunne ikke mere tilføre Planten den til Sukkerdannelsen nødvendige Kulsyre. For at forhindre Roerne i at udvikle sig over Jorden, have nogle Agronomer foreslaaet at hyppe dem, Andre at plante dem paa oppløiede Kamme for at gjøre Jordlaget dybere for Rodens Nedtrængen, men desværre har man overseet, at man netop paa begge disse Maader berøver Sukkerroerne den til deres Udvikling nødvendige Fugtighed. Fra en anden Side er det blevet tilraadet at danne en Huulhed omkring den øverste Deel af Roden, saa at der dannes lige som en Art Bassin for at opfange det mest mulige Regnvand til Sukkerroen; men her har man overseet, at den blottede Deel af Roen, der udsættes for Solens Paavirkning, taber sin Sukkerværdi (selv om Hø- sten iøvrigt vil være tilfredsstillende i qvantitativ Hen- seende, og selv om man vil kunne undgaae at beskadige Planten under Operationen). Den sande Opløsning af Problemet er vel næppe naaet i nogen af disse Dyrkningsmaader, men vil man ikke være rykket dets Opløsning endeel nærmere ved følgende Fremgangsmaade: Man planter simpelt hen Sukkerroen i Furen eller Fordybningen imellem Kammene, saaledes at man opnaaer, at 1) Fugtigheden, navnlig Regnvandet der siver ned ad Kammens Sider, nødes til at passere Planten, der 2) sam- tidigt med Regnvandet faaer tilført de fine Jorddele, saaat den altid er tilbørligt, bedækket med skjør Muld lige til Bladkraven. 3) Ved Lugningen vil Ukrudtet af sig selv