Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

94 altid vil være nogenlunde stabil og saaledes danne Und- tagelse fra de almindelige Handelsvarer, er ganske vist i mange Retninger en Fordeel men harmonerer maaskee ikke altid med en vis Handelsaand og Forventning om Prisernes stadige Stigning, som findes hos en stor Deel af Landbefolkningen i visse Egne af Landet. Anderledes stiller Sagen sig, hvis Udsigten til Fordeel synes saa særdeles lovende, at ingen andre hidtil kjendte Anvendelser af Jorden paa nært Hold kunne maale sig med Sukkerroen med Hensyn til Dagens brændende Spørgsmaal: »kan det betale sig?« For at bidrage til dette Spørgsmaals heldige Løsning for Sukkerroens Vedkommende, ville vi nærmere udvikle en ny Maade at dyrke Sukkerroen paa, som ved første Øiekast synes mere rationel og consekvent end de almindeligt bekjendte; ialfald kunde det maaskee være Umagen værdt at anstille Forsøg i den Retning, vi nu ville angive; mislykkes Forsøgene, er Ulykken jo ikke større: Som de fleste andre sukkerrige Planter fordrer Suk- kerroen endeel Fugtighed for at udvikles til Fuldkom- menhed (det paastaaes ofte, at dette allerede kan indsees ved at betragte den atomiske Formel for krystallisabelt Sukker, hvor Ilt og Rrint gjenflndes i samme indbyrdes Mængdeforhold som i Vandet; ifølge samme Retragtning turde Sukkerroen altsaa ogsaa behøve megen Kulsyre til sin rette Udvikling). Som andre Planter med lignende Rodform har Sukker- roen en afgjort Tilbøielighed til med sin tilspidsede Rod at kile sig dybere og dybere ned i Jorden ved at trænge den omgivende Jord til Side; man burde derfor kun dyrke Sukkerroen i lette og dybe, nogenlunde fugtige Jorder, som ikke frembyde nogen Modstand for Rodens Udvikling i alle Retninger; kun sjældent seer man Sukkerroen dyrket i Jord af denne Natur, tværtimod forbeholder man den oftest