Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

105 necterede Råperier i rigeligere Mængde tilflydende Saft- masse. Dette System, som i den sidste Gampagne (1871— 72) allerede fandtes gjennemført i 20 Sukkerværker (med Rørledninger af c. 450,000 metres Længde), har overalt givet ganske mærkelige Resultater og intetsteds beredt Nogen de sædvanlige Tab og Skuffelser, som have af- skrække! saa Mange fra at følge de fra Laboratorierne udgaaende og lovpriste nye Arbeidsmaader. Vi ville nu indbyde Læseren til noget nærmere at dvæle ved eet af disse Gentral-Sukkerværker, nemlig det i Bresles, en lille kjøn fransk Landsby, der under den fransk-tydske Krig har havt den Ære at blive civiliseret og moraliseret af Preusserne, hvis Oplysning og Takt man har lært at vurdere. Landsbyens Maire blev skudt, dens eneste Gjæstgiver slaaet ihjel, og Magasinerne tømte. Preussernes Appetit, Brændeviin og Tobak vakte almin- delig Forfærdelse ligesaavelsom deres Skrivekyndighed (den her omtalte Green af Civilisationen skrev sig iøvrigt fra Egnen omkring- Danzig og Koenigsberg). Adgangen til Bresles’s Sukkerværk er paa det Strængeste forbudt, hvilket iøvrigt er ret mærkeligt, da Sukkerindustrien dog ikke hører til de »hemmelige Indu- strier«. Trods Forbuddets Strænghed har dog Fabrikkens Personale Tilladelse til at føre velklædte Personer i al Hurtighed igjennem Fabrikkens Hovedgang; Drikkepenge gives ikke under nogensomhelst Form, kun maa man først som en Høflighed afgive sit Visitkort i Bureauet, et Navn som Ludwig Schumacher, Schneider, eller Navne med et Endeligt som »mann«, »dorf«, »rumpf« er jo ikke heldigt, da man strax antages for en Tydsker og afvises allerhøfligst; gjør man Indvendinger, faaer man til Svar, at man ikke kan aabne Fabrikken for alle Tydsklands reisende Skomagere og Skræddere, eller en anden lignende Bemærkning. At søge at oplyse vedkom-