Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

139 Jeg lægger hvert Aar 8,33 Hect. ud til kunstig Eng og tager ligesaameget ind. Naar den et Aar mislykkes, ligge de 8,33 Tdr. Land, som jeg saa undlader at tage ind, endnu et Aar med Græs, altsaa ialt 4 Aar. I dette System er $ af det Hele Areal anvendt til Kornproduction uden at Jorden derfor. udpines og uden at Udbyttet formindskes; foruden de betydelige Indtægter af Kornavlen har jeg tillige en usædvanlig Mængde Foderstoffer. Sukkerroen gjentages to Aar i Rad; den første (9de) er heldig placeret; for den anden (1ste) anvender, jeg et ikke ubetydeligt Qvantum Gjødning (45,000 Kil. pr. Hectare), og Guano eller kunstig Gjødning. At jeg dyrker denne Rodfrugt 2 Aar i Træk (hvilket er nyttigt for den paa- følgende Hvede) har iøvrigt ikke alle de Ulemper, som man a priori kunde antage; idetmindste er det en Undtagelse, naar den har været mindre god det andet Aar, naar den ikke er kommet godt frem, eller naar jeg har maattet saae endnu en Gang. Sukkerroen har sit sikkre Marked, hvilket jeg regner for en stor Ting, endvidere faaer jeg 20 å 30 pGt. Pulpe tilbage, hvilket giver Foder og følgelig Gjødning; heller ikke kan det ganske lades ude af Be- tragtningen, at en Del af Roemarken det 2det Aar er an- vendt til Frøavl, Kartofler og Garotter; med Undtagelse af 1858, der maa betragtes som et Misvæxtaar, har intet Aars Høst af Sukkerroer nogensinde været mindre end 30,000 Kil.; at Roerne staae lidt tyndt, betragter jeg ikke som nogen Ulykke, thi saa er jeg sikker paa en saameget desto bedre Hvedehøst. Navnlig viser Erfaringen, at den efter- følgende Hvede giver længere .Ax og er reen for Ukrudt (særligt »faux blé«), hvilket ikke altid er Tilfældet efter 1. Aars Sukkerroer. Eftersom jeg imellem Hveden saaer Fourage, er Jorden ogsaa langt bedre disponeret for denne Plante, som i Almindelighed voxer med en sjælden Yppig- hed til Gavn for det følgende Aars Høst. Kort sagt, jeg