Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

140 foretrækker mit Assolement, hvor jeg kun har 1 tvivlsom Høst af 5 og til hvilke jeg ialt kun anvender 4 å 5 Pløi- ninger. Vi ville gaae lidt nærmere i Details: 1ste Aar, Sukkerroer. Hvad der karakteriserer denne er Qvantiteten af Gjødning (imellem 45 og 50,000 Kil. pr. Hectare) og den dybe Bearbeidning, som Jorden erholder; Gjødningen spredes paa Marken tidligt i Efteraaret og nedpløies strai ved een eneste energisk Pløining i en Dybde af 35 å 40 centimetres; derefter mergles, hvis det gjøres nødigt (25,000 Potter for hver Hectare). Om Foraaret saaes c. 300 Kil. Guano (eller dets Æqvivalent af kunstig Gjød- ning), som bliver nedarbeidet med Extirpateuren. 2det Aar, Vinterhvede. Jorden bearbeides kun til en Dybde af c. 15 centi- metres og faaer 250 Kil. Guano. Denne Hvede, som følger paa to Afgrøder af Rodfrugter, lykkes som nylig bemærket endnu bedre end efter een saadan Afgrøde. 3die Aar, Byg eller Havre (med Luzerne etc.). Efterat Jorden om Foraaret er behandlet med Extir- pateuren, pløies den i 15 centimetres Dybde. Derefter saaes Byggen eller Havren (Byg: 150 Potter, Havre: 240 Potter pr. Hectare). Man blander heri for hver Hectare: 200 Potter Sainfoin.............(25 fr.) 18 Kil. Luzerne................(27 - ) 2 - Kløver......................(3 - )' (Ialt 55 fr.) Denne Blanding har flere Fordele. Kløveren voxer tæt det første Aar, er saagodt som forsvunden det andet Aar, da Luzernen og Sainfoin have faaet Tid til at naae en saadan Udvikling, at Høsten omtrent udgjør 1000 Knipper (å 6 Kil.) pr. Hectare, og tredie Foraar er der