Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

141 ikke stort Andet end Luzerne tilbage paa Marken; men denne er nu bleven tilstrækkelig kraftig til aldeles at dække Jorden, give megen Fourage samt ved sin Yppig- hed forhindre Ukrudtet i at tage Overhaand. 4de, 5te og Qte Aar, Luzerne, Sainfoin og Kløver. Man saaer om Foraaret 4000 Potter Aske . for hver Hectare (cendre pyriteuse). Denne Mark betragter jeg som Brændpunktet i mit hele Agerbrug (cette sole bien réussie est le couronnement d’une belle culture). En Deel af de 2 første Aars Afgrøde, slaaes grøn til Staldfoder om Sommeren og har ikke den skadelige Ind- flydelse paa Kvæget, som ublandet Luzerne ofte kan have; Resten consumeres om Vinteren, hakket og blandet med Roepulpen, Hvedeklid eller Oliekager. 7de Aar, Havre. I de første Dage af Marts Maaned lader man Extir- pateuren gaae tre Gange over Grønjorden; derefter pløies den i en Dybde af c. 20 centimetres. Naar Jorden har faaet nogle Dages Solskin, tromles den; derefter harves den for at tromles endnu en Gang; tilsidst harves den i Diagonal samt 3die Gang paatvers af Furen. Havren saaes umiddelbart efter. 8de Aar, Vinterhvede. Efter at Jorden er behandlet med ExtirpateUren, be- arbeides den i 30 centimetres Dybde for at nedpløie de 25,000 Kil. Gjødning, som udgjøre en Halvgjødning. Hveden saaes i Rader, 100 Potter for hver Hectare. 9de Aar, Sukkerroer. Man pløier 35 centimetres dybt, og saaer 300 Kil. Guano; hertil kommer endvidere 10 å 15 Cubikmétres af Defecationsaffald, blandet med Tørveaske og Smuld.