Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)
Forfatter: Charles Lund
År: 1873
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 150
UDK: 664.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XI
— lean han ikke andetsteds forskaffe saadant, maa han selv afgive
Bolig og Middagsspise mod et billigt Vederlag. “ — Altsaa Fa-
brikanten skal ubetinget betale 10 Rdl. i Toldkassen for hver
Dag 4 Dags Fristen oversiddes, men Toldembedsmændene
skulle kun give et billigt Vederlag for Bolig og Middagsspise,
hvis det ikke er Fabrikanten muligt at skaffe en passende
Bolig og Adgang til Middagsspise i Fabrikkens umiddelbare
Nærhed og mod en rimelig Betaling!! Den omtalte Bolig og
Middagsspise skal Fabrikanten i samme Fald selv afgive. —
Dette Forhold synes næsten at være betragtet fra et nogen-
lunde eensidigt Standpunkt!
Fabrikken skal eventuelt være forpligtet til at give
„Middagsspise i eller ud af Huset“ mod „billigt* Vederlag,
hvis de i Nærheden Bosatte ikke skulde være rimelige i deres
Fordringer o: Fabrikanten skal sørge for, at Toldvæsenet ikke
bliver trukket op!! Hvorfor skal Fabrikanten da ikke som
Vederlag have 10 Rdl. om Dagen, eftersom han skal betale
Toldvæsenet 10 Rdl. om Dagen, naar han ikke er saa heldig
at kunne begynde Driften i rette Tid?
§ 17. a) „Vægten paa den Mængde udvaskede og rensede
Boer, der hvert Døgn er tagen under Arbeide paa Sønderdelings-
maskinerne. “
Fabrikanten skal altsaa være pligtig at veie Roerne efter
at de ere udvaskede og rensede!! — Arbeidet kan altsaa ikke
fortsættes i sin naturlige Gang, men Rensningen og Udvask-
ningen maa danne et særligt Afsnit! for at Veiningen kan
finde Sted — og hvem skal betale det dermed forbundne
Arbeide? Fabrikken ellei- Toldvæsenet? Skal Fabrikanten for
Toldvæsenets Fornøielse foretage Veininger, som maaskee slet
ikke interessere ham, men forsinke hans Drift; Vægten af
de rensede og vaskede Roer har jo forsaavidt ingen Interesse
for ham, som hans Friis paa Roerne beregnes efter disses
Vægt i wrenset og zzvasket Tilstand.
§ 17. b) „Luttring af Saften* og „Lutterkjedlens Nummer*.
Ere disse Gloser heldige? Luttring kan baade betegne Deféca-
tionen og Filtrationen og Carbonatationen og maaskee Evapora-
tionen. Er Luttring og Lutterkjedel overhovedet Dansk?