ForsideBøgerSukkerroen : Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Forfatter: Charles Lund

År: 1873

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 150

UDK: 664.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
§ 12. „Ingen Anmeldelse om en Drifts Begyndelse modtages, som ikke gaar ud paa Bearbeidelsen af mindst 5000 Tønder Roer i fortløbende DriftA Saaledes!? Befries han da for alle Af- givter paa Grund af Bedriftens Lidenhed? Skal der heri indeholdes et Forbud, var det hensigts- mæssigere og ærligere at sige: Enhver Drift, der ikke . . . . ........osv. er forbudt. § 13. „. . . Toldopsyn, der har at indfinde sig i samme 8 Dage før den Dag, da Driften efter Anmeldelsen agtes paa- begyndt. Er Toldvæsenet ikke kommet tilstede til den i Anmel- delsen for Driftens Begyndelse angivne Dag osv. osv.“ Told- væsenet skal altsaa indfinde sig 8 Dage for osv. Hvorfor forudsættes det i den følgende Passus, at Toldvæsenet dog maaskee ikke kommer i rette Tid? Kommer det blot til den Dag, da Driften begynder, har det efter det Følgende jo ingen videre Virkninger. Hvad vil det da sige, at Told- væsenet skal indfinde sig 8 Dage forud? Er det en admini- strativ Instrux, der kun vedkommer Toldvæsenet, hører det vel ikke hjemme i § 13. Meningen er vel, at Toldvæsenet skal have en Frist af 8 Dage at løbe paa, uden at Fabrikanten kan have Noget at indvende; men hvorfor har den stakkels Fabrikant da kun indtil 4 Dage at løbe paa (jfr. den næste Passus), uagtet der dog for en stor Fabrik kan være mange aldeles util- regnelige Omstændigheder, som hindre den forønskede Begyndelse af Driften. — For hver Dag 4 Dages Fristen oversiddes skal Fabrikanten indbetale i Toldkassen 10 Rdl. — er dette en Mulkt eller en Art Erstatning? Da der dog fornuftigviis ikke kan være Tale om at paalægge Fabrikanten en Mulkt, fordi han desværre ikke er istand til at begynde Driften, maa det vel opfattes som en Art Erstatning til Toldvæsenet for det forgjæves Ophold i Fabrikken eller dens Nærhed, og et saa- dant Erstatningskrav er i Virkeligheden berettiget fra Told- væsenets Side — men! — nu fremgaaer det af det følgende Stykke i § 13, at „Fabrikanten skal drage Omsorg for en passende Bolig og Adgang til Middagsspise i Fabrikkens umiddel- bare Nærhed, mod en rimelig Betaling, for det til Kontrol i Fabrikken beordrede Toldopsyn, hvis Antal forud opgives ham og