Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

IX I det Hele burde der bygges „Lidt" paa Tro og Love, navnlig ved at gjøre flere af de detaillerede Bestemmelser facultative. Paa den mindste Foranledning fra Sukkerværkets Side kunde man da lade de mere intensive Forholdsregler træde i Kraft. (At det omhandlede Jernnæt, navnlig hvis det ikke skal være af en aldeles illusorisk Beskaffenhed, vil bidrage til at gjøre Opholdet i Fabrikken mindre hyggeligt for Arbeiderne samt formindske Lysets Adgang — kan maaskee ikke benægtes). 4 6. „Dette Kontor osv." Er det ikke ret passende fra Fabrikantens Side at lægge dette Værelse i det ene Hjørne af Sukkermagasinet; Sukkermagasinet er imidlertid som oftest 2 Etager ovenover Fyrstederne og Dampkjedlerne, og Ad- gangen til Fabrikslokalerne sjældent den allerbekvemmeste. 5 7. „Kjedler. Kar etc." bør vistnok mærkes etc., men hvorfor netop med „hvidt og sort", de preussiske Farver? (I Frankrig sees i Almindelighed hvidt paa staalgraat eller staalgraat paa andre Farver o. Ign.). løvrigt noget Ligegyldigt — men hvorfor, da give en ubetinget Regel? Forlang, at det skal være læseligt og let at opdage. 6 11 c) og d) hvornaar Driften antages endt for det fore- staaende Driftstidsrum, d) hvilken Mængde Roer der formenes at ville blive bearbeidet i dette Tidsrum. Hvorledes kan man sige dette iforveien? navnlig „hvornaar Driften antages endt." Selv om Råpen standser og Tilførslen af Roer er endt, vedblives der jo ofte med mange Slags Arbeider til langt hen paa Sommeren (Turbinerne arbeide t. Ex. med de ringere Qvali- teter og med Melassen). Disse Arbeider foretages efter Tid og Leilighed. d) hvilken Mængde Roer der formenes at ville blive bear- beidede -i dette Tidsrum kan bedre opgives, dog langtfra med bestemte Talstørrelser. Sukkerværket kan jo kjøbe Roer (udenfor de alt afsluttede Kontrakter) i Løbet af Vinteren. f) „paa hvilken Maade Saften skal udvindes af Roerne og renses" — bliver dog vel Mandens Sag! Toldvæsenet kan jo blot holde sig til det producerede Sukker.