Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

XIII Pladsen tillader os ikke at anstille flere Betragtninger over dette eiendommelige, mislykkede Lovforslag. I Dagbladene er der i den senere Tid fremkommet et Par Artikler om Roesukkerbeskatningen. I den ene af disse („Fædrelandet11 Nr. 16) fremhæves adskillige Punkter, som vistnok fortjene det, medens andre synes mindre væsentlige. Naar det saaledes bemærkes, at „den nye Industrie har over- ordentlig meget at kæmpe imod, inden den faaer Fodfæste hos os“, da er dette vel ganske sandt; men naar Vanskelig- hederne synes at søges i Frembringelsen af Raamaterialet og i Nødvendigheden af at indforskrive fremmede Folk, synes Sagen at være betragtet mindre oprigtigt eller ialfald mindre heldigt. Det omhandlede Kjendskab til Dyrkning og Fabrika- tion kunne dog virkeligt danske Arbeidere fuldt saa vel er- hverve sig ved selv at arbeide i Udlandet som ved at arbeide i en Fabrik med et dansk Navn under fremmede (maaskee tydske) Arbeideres Formynderskab. Dette tager ganske vist Tid, men vi forudsætte stadigt, at det kun er „selve Sagen11 og „Fædrelandets Tarv11, der haves for Øie, saa at denne Omstændighed ikke kan faae nogen væsentlig Betydning. Har man derimod Hastværk eller er der periculum in mora, da er der ikke Tid til at beskjæftige sig med selve Sagen eller med Fædrelandets Tarv og man har Uret i at lade det see saaledes ud, da Enhver jo alligevel seer, at det er Speculationen, den reent personlige Interesse — som jo iøvrigt har sin fulde Berettigelse. I en anden Avisartikel („Fædrelandet11 Nr. 20) sees den hele Sukkerroe-Sag fra en ganske anden Side, der synes ligesaa berettiget, men det beviser vel hverken Noget for eller imod, naar Opmærksomheden henledes paa, at „Rege- ringen i Preussen er kommen til den bestemte Erkjendelse, at Sukkerroens Dyrkning, efter i en Række af Aar at have givet et meget betydeligt Udbytte, ender med at efterlade Jorden i en saa fuldstændig udpint Tilstand, at en Tilbage- gang i den nationale Velstand bliver den uundgaaelige Følge