Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

XIV og at man derfor, for efter Evne at forhindre en saadan Calamitet, i stedse stigende Grad har forøget Beskatningen af Roesukkerfabrikationen og lagt samme de flest mulige Vanskeligheder iveien“ — thi selv under Forudsætning af, at Preussens Regjering er kommet til en bestemt Erkjendelse i denne Henseende og at man offenilig udtaler denne Erkjen- delse, og selv under Forudsætning af at man her i Danmark har faaet confldentielle Meddelelser om denne den preussiske Regjerings Opfattelse, beviser det Hele slet Intet; thi Preus- sens Erkjendelse er ikke endnu eo ipso alle andre Landes Erkjendelse — heldigviis. At tale om, at „naar den til Roedyrkning sig egnende Jord er bleven udpint, saa vil Tilbageslaget med Nødven- dighed indtræde11, hviler paa en Opfattelse af Begrebet „ud- pine Jorden11, som gjør al videre Forklaring ørkesløs; vi ville kun bemærke, at naar man gjøder tilstrækkeligt, piner man ikke Jorden mere med Sukkerroer end med Runkelroer, Turnips, Gulerødder, Raps etc. etc. At danne „en brødløs eller dog kun halvnæret Hob, som kun yderligere vil forøge Massen af det utilfredse og samfundsopløsende Proletariat etc.“ e,r dog vel ikke Meningen — tværtimod — vi troede, at det blandt Andet var Hen- sigten at skaffe Brød og rigelig Næring til en Deel af den alt existerende brødløse eller dog kun halvnærede Hob i den i Almindelighed hertillands meest brødløse Tid. At Roeavlen skulde „saa at sige stifte Familier11, have vi idetmindste ikke tænkt os Muligheden af. „Om en varig Forbedring af Dagleiernes Kaar ad denne Vei kan der ikke være Tale11 — maaskee! men forbedrer man da deres Kaar ved at forbyde det hele Sukkerroevæsen (hvad Artiklens Forfatter i Grunden mener vilde være hel- digst) ? — man kan dog virkelig ikke udrydde hele denne „brødløse eller dog kun halvnærede Hob11, som vel ligesaa- fuldt har Krav paa at existere som det utallige halvt og heelt nærede Afkom af indvandrede selvbudne Tydskere.