Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

40 er i Besiddelse af naturlige Enge vil Resultatet saameget desto hurtigere opnaaes. M. Vallerand bruger en femaarig Sædfølge, der iøvrigt kun adskiller sig fra Norfolk’s ved at have tvende Sukkerroer efter hinanden, altsaa: 1. Sukkerroer, 2. Sukker- roer, 3. Vinterhvede, 4. Kløver etc. og 5. Vinterhvede (til 1. anvender hun 1300 Centner Staldgjødning og 6 Centner Guano, til 2. c. 35 Cubikalen pulveriseret Gjødning (Kalk, Defecationsaffald og Aske, cendre pyriteuse) og 6 Centner Guano; til 3. 5 Centner Guano; til 4. 4000 Potter Aske; ti] 5. 5 Centner Guano — alt pr. Hectare Land. Hans Jordbund er af god Qvalitet. En Sædfølge, der skriver, sig fra England, Grevskabet Buckinghamshire, er følgende: 1. Sukkerroer (i England Turneps), 2.. Byg, 3. Kløver, 4. Hvede, 5. Havre. I de Egne af Frankrig, hvor Sukkerroen dyrkes og kvor desuden Dyrkningen af Tobak er tilladt, møder man ofte et femaarigt Sædskifte: 1. Tobak. 2. Sukkerroer. 3. Hvede. 4. Kløver. 5. Havre. Tobakken, der avles i disse Egne, giver et særdeles godt Udbytte i Retning af Qvantitet (ligesom hos os i Egnen om Frederits, Middelfart og Aalborg), men er ligesom den danske af en mindre god (o: slet) Qvalitet; dog vilde Tobakken, som produceres hos os, ved en mere rationel Dyrkning og Tilberedning kunne blive langt bedre end de almindelige »Feiser« Producter, hvormed Tyd- skerne overstinke vort Land; at denne sidste Tobak, trods dens Siethed, kan finde Afsætning i Danmark, er forøvrigt ret betegnende. Til den heromhandlede Circulation fordres særdeles megen Gjødning; uagtet Jordbunden i de Egne, hvor en saadan Driftsmaade er almindelig, ikke altid er af en overdreven god Qvalitet, maa der dog svares imellem» 35