Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Gjødningsspørgsmaalet. Sukkerroen er ifølge sin Natur temmelig fordringsfuld; ikke, just i den Forstand, at den ikke skulde kunne lykkes paa Jorder, der ere mindre gode eller endog sandede og fattige, men i den Forstand, at hvor Jordbunden ikke er særdeles rigt udstyret fra Naturens Haand, maa der gjødes meget, mere end for de fleste andre Planter. Ikke at opfylde disse Fordringer vilde være en stor Uret, eftersom den rundeligere end nogensomhelst Sædart til- bagebetaler den udlagte Gjødning; vi gjentage derfor atter: gjød rigeligt; efter som Du gjøder vil Du høste; hvis Du vil forsøge paa at narre Sukkerroen for sin Gjødning, vil Du snart see, at Du har narret Dig selv; ikke nok med at Du vil faae en ringe Roehøst, men efter de daarlige Sukkerroer vil Du høste en daarlig Sæd, kort sagt, Du vil faae en ringe Indtægt, medens Arbeidet, Jordafgiften osv. netop har været den samme som hvis Gjødningen havde været rigelig og Høsten ligeledes. Om man skal gjøde umiddelbart til Roerne eller til det foregaaende Aars Afgrøde eller i mindre Grad til dem begge (Staldgjødning til den foregaaende og pulveriseret Gjødning til Roerne), beroer navnlig paa om man vil lægge Vind paa Qvantitet, Qvalitet eller begge Dele for- enede i en mindre Grad; direkte Gjødning til Roerne