ForsideBøgerSukkerroen : Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Forfatter: Charles Lund

År: 1873

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 150

UDK: 664.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
Tillæg. Bemærkninger til Lovforslaget om Beskatningen af indenlandsk Roesukker. Bør Roesukkerfabrikationen begunstiges af Staten? Meget taler for, og Meget taler imod. Man kunde let opregne en Snees Argumenter for og en Snees Argumenter imod; men derefter er man lige nær. Hvad der har meest Interesse er foreløbigt det foreliggende Lovforslag, der nægter enhver- somhelst Beskyttelse; dette motiveres nærmere p. 34, jfr. navnlig følgende Passus: „Om der derfor end i hine Lande i sin Tid mulig kunde synes at have været nogen Anledning til at tage lempeligt eller beskyttende paa den hele Produc- tion i dens Barndom, saa foreligger der i hvert Fald ikke nogen Grund dertil her, hvor Produktionen begyndte fuldt udrustet med alle Midler og al Erfaring. “ Det lyder kjønt. Vi ville derfor anvende det paa Lovgiveren selv: „Om der end i hine Lande i sin Tid mulig kunde synes at have været nogen Anledning til at tage lempeligt eller beskyttende paa Lovgiveren i hans Barndom, saa foreligger der i hvert Fald ikke nogen Grund dertil her, hvor han begynder fuldt udrustet med alle Midler og al Erfaring. “ Lovgiveren har haft det i sin Magt at sammenligne alle de forskjellige Landes*) Lovgivninger samt disses Lovgivninger *) I Forbigaaende ville vi blot bemærke, et Lovgiveren har været saa uheldig at oversee eet Land, nemlig Italien; dog det kan tilgives, da han naturligviis ikke har tænkt sig, at dette classiske Land, Musernes Hjem (og Messinaappelsinernes) befattede sig med Runkel- roer (som han kalder dem), der efter Arrhenius’s Mening trives bedst